Jeg elsker ovenstående billede. Det viser på fineste vis hvordan vi forsøger at sætte regler og rammer op for at undgå forstyrrende digitale dimser, men når alt kommer til alt, så kan vi jo ikke undvære det 🙂 Og det er ikke fordi jeg har et problem med billedet og budskabet, specielt i undervisningssammenhænge. Jeg synes det er rigtig godt at blive enige om spilleregler, for mobiltelefon i timerne, men når det giver mening at bruge dimserne, så skal de selvfølgelig kunne tages frem. Jeg elsker at sammenligne brugen af mobiltelefon med jumbobogens guldalder. Den gang samtlige børn, selvfølgelig havde en – eller flere – jumbobøger med i skole. Den gang var der selvfølgelig også spilleregler om at man fx ikke måtte sidde og læse i de farverige mursten, midt i den almindelige undervisning. Men fra tid til anden havde man frilæsningstime og så måtte man selvfølgelig godt tage jumbobogen frem.
Jeg ved desværre ikke hvem jeg skal kreditere for billedet, men jeg så det tilfældigt på Facebookgruppen: “alle mulige ting, sindssyge ting” 🙂
Filmen viser hvordan et pitstop blev udført i formel 1 anno 1950, og så efterfølgende hvordan det gøres i dag. Det er fascinerede at se den store forskel.
Når den første begejstring har lagt sig, over hvor effektivt det gøres i dag, så må man også konkludere at det jo egentlig er fuldstændig det samme der bliver udført. Bilen bliver løftet og hjulene bliver skiftet – intet nyt eller revolutionerende, processen er bare blevet optimeret. Og da jeg indså dette, gik det pludselig op for mig at udviklingen inden for læring/undervisning, faktisk er ret sammenlignelig med udviklingen af pitstop i formel 1.
Vi gennemfører i dag vores undervisning uhyre effektivt, med nye teknologier, nye “pædagogikker” og nye “didaktikker”, men når alt kommer til alt, så er der vel ikke det store forskel fra måden vi gjorde det på 1950? Eleven møder ind på en skole kl 8. Eleven sætter sig i et lokale. Eleven lytter til en lærer. Eleven arbejder med nogle opgaver. Eleven tager hjem eller til spejder.
Om det så er et problem, at vi egentlig ikke har revolutioneret undervisningen/læringssituationen, er jo så en helt anden diskussion 🙂
Her forleden prøvede jeg Thinglink for første gang. Et lille fint værktøj, som kan gøre dine billeder interaktive. Når brugeren klikker eller trykker med fingeren, på bestemte steder på billedet, kan der starte en film, vises et billede eller vises en tekst. Dette kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Hvis du fx skal forklare noget om nogle bestemte byginger eller områder på et Google-map-screendump. Eller hvis I fx skal lave et interaktivt gruppebillede, hvor hver elev/studerende skal lave en lille præsentationsfilm. Kun fantasien sætter grænser, som så mange gange før 🙂
Jeg har lavet denne lille “ThingLink”, med mine sidste film (rent teknisk afvikles en Thinglink i “Skyen”, og det jeg nedenfor har gjort er bare at dele min Thinglink i en embedded version):
Lærermentor, er et norsk tiltag for lærere i Norge, men kan bruges af alle i en demoudgave.
Lærermentor, er et lille evalueringsystem som du kan bruge i udviklingen af dine egne IKT kompetencer.
Ved hjælp af en række udsagn, niveausætter du dine IKT kompetencer inden for disse fire områder.
Pædagogik og IKT
Digital produktion
Digital kommunikation
Digital dømmekraft
Systemet giver dig efterfølgende nogle forslag til hvordan du kan forbedre dine niveauer. Når du arbejder i demomode, er det en god ide at gemme dine resultater, så du måske på et senere tidspunkt kan tage testen igen og se om du har rykket dig. En god ide kan være at du går sammen med en kollega, og i sammenligner jeres resultater og diskuterer hvordan i hver især kan flytte jer på de forskellige områder.
Jeg har lavet en lille video som viser hvordan du kommer igang med testen.
Når jeg gennemfører undervisning, bruger jeg ofte video i Flipped Classroom tanken. Dvs deltagerne/eleverne, før fremmødet, får en video jeg har produceret. Flere gange har jeg dog haft behov for et værktøj som vil kunne hjælpe mig med at holde min mobiltelefon når jeg optager disse videoer. Der er gerne endt med at jeg må få hjælp af en kollega, eller må lave en “Storm P løsning”, hvor jeg fx læner mobiltelefonen op af en papkasse. Men det behøver jeg nu ikke længere at bøvle med. Jeg har fundet et genialt værktøj. Jeg ved ikke hvad den hedder på dansk, men jeg kalder den bare en “svanehalsholder” 🙂 På Amazon skal I søge på en af disse ting for at finde vidunderet:
Universal 360 degree Rotation Flexible
Long Arms Mobile Phone Holder
Gooseneck Clamp Holder Bracket Stand
Nedenfor har jeg lavet en lille video hvor jeg præsenterer den. Held og lykke med det.
En af mine kollegaer lånte stativet i sidste uge, og lavede stopmotion med sin børn. Det havde virket rigtig fint. Så det er vist kun fantasien der sætter grænser. For at kunne lave en stopmotion film har man behov for en selvudløser. Det er en bluetooth fjernbetjening man parrer med sin telefon, og så kan man knipse billeder på afstand. Sådan en er brugbar i rigtig mange situationer, så når du alligevel bestiller en “svanehals”, så bestil en bluetooth fjernbetjening med i samme omgang (søg på Wireless Camera Bluetooth, Self-timer Remote Shutter Controller). De koster kun omkring 20 kr.
Hvis du har prøvet at få en ny tablet, så har du sikkert også prøvet at downloade den ene app efter den anden. Og dette giver jo høj grad mening, for det er faktisk en rigtig god måde at lære sin nye tablet at kende på. Men man kan jo købe sig fattig i Apps, for det er jo ikke altid de gratis, som er de bedste og sjoveste.
Men en gang imellem bliver betalingsappene gjort gratis i en kort periode, og her kan de hurtige så være heldige at få en lækker betalingsapp kvit og frit. Men det vaskelige er jo ikke at downloade det, det vaskelige er at få information om at appen nu er gratis tilgængelig for en enkelt dag.
For et par uger siden, blev jeg så bekendt med en rigtig fed App til iPhone/iPad som hedder AppsGoneFree. Denne app giver dig en daglig status på hvilke apps der i dag er er blevet tilbudt gratis i en periode. Det er vildt fedt man bare kan surfe igennem apps som normalt koster penge. Det er klart, hvis du surfer flere dage tilbage så er det ikke sikkert du når tilbuddet, men det er jo konceptet. De er kun gratis i en kort periode.
Efter jeg blev bekendt med denne app ledte jeg i flere dage efter noget tilsvarende på Google Play. Det var dog svært, for der er ikke den samme tendens til at tilbyde apps gratis i en periode i Google Play. Måske fordi der er så mange flere gratis apps i Google Play end AppStore. Men det lykkedes dog alligevel at finde noget interessant i denne sammenhæng: AppSales. Dette er en app som meget minder om AppsGoneFree, men forskellen er bare at de fleste af de apps der kommer i den daglige visning ikke er gratis, men i stedet med en klækkelig rabat. Og det er jo også værd at tage med 🙂
Musen og tastaturet har været de faste redskaber når man skulle interagere med computeren i de sidste mange årtier. Men mus og tastatur er jo på ingen måde en intuitiv måde at agere med en maskine. Det har man også kunne se på mennesker som skulle bruge musen for første gang. Musen er en forhindring, for at opnå hvad man gerne ville udføre. Og jeg oplever faktisk stadig folk som det ikke falder naturligt at bruge musen. Ta’ fx processen for at kopiere flere filer fra en mappe til en anden mappe: 1) orienter dig på skærmen om hvilke filer du skal kopiere, 2) grip om musen, 3) placer den meget lille markør ved det første billede, og endelig ikke på billedet men lige oppe over, 4) klik på den venstre mussetast, 5) hold tungen lige i munden og begynd at bevæge musen ned indtil en “blå kasse” dækker de filer der skal kopieres, 6) slip nu den venstre mussetast det rigtige sted. Hvis noget går galt i processen må du starte forfra.
Nej, en mus er bestemt ikke den bedste opfindelse i verdenshistorien, men har været et nødvendigt onde, for overhovedet at kunne interagere med computeren. De sidste år er der dog begyndt at ske fantastiske fremskridt, som med tiden heldigvis helt kan afskaffe den pudsige og besværlige mus. Touchskærme er på kraftigt indtog overalt, og IT bliver i stigende grad bygget ind i produkter (Internet og things). Fremskridt som gør brugen af IT i vores hverdag, og i læring, langt mere intuitiv og let tilgængelige. Jeg er lige blevet far, og her har jeg et fantastisk eksempel på denne nye tilgængelighed. For 5 år siden havde det været utopi at tro på at en baby på 6 måneder kunne have nogen som helst aktiv interaktion med en computer – musen ville simpelthen være en forhindring. Men se nu hvordan min lille pige har en fest med vores iPad.
Denne udvikling (Touchskærme og “internet of things”) er en game changer når det handler om helt små børns udnyttelse af de mange muligheder computere og IT tilbyder.
I 2012 lavede Motorola et eksperiment: Hvad ville der ske hvis man placerede 1000 Motorola Zoom tablets i et etiopisk landsby, hvor børnene aldrig havde et skrevet ord? Dette er hvad som skete:
We left the boxes in the village. Closed. Taped shut. No instruction, no human being. I thought, the kids will play with the boxes! Within four minutes, one kid not only opened the box, but found the on/off switch. He’d never seen an on/off switch. He powered it up. Within five days, they were using 47 apps per child per day. Within two weeks, they were singing ABC songs [in English] in the village. And within five months, they had hacked Android. Some idiot in our organization or in the Media Lab had disabled the camera! And they figured out it had a camera, and they hacked Android.
Bibliotekerne har en fantastisk musiktjeneste. Spotity, Wimp, etc koster op mod 100 kr om måneden, men bibliotekernes Bibzoom er ganske gratis, og tilbyder næsten det samme.
På computer applikation kan man:
Hente 10 millioner numre musik
Ingen reklamer
Lave dine egne playlister
Og på mobil applikationen kan man lytte til rigtig mange forskellige genre-radioer. Igen helt uden reklamer.
Denne applikation må være guld værd for dig som er musiklærer. Du kan hjælpe eleverne med at installere den på deres computer og på den måde sikre dig at alle har adgang til de samme numre. At det jo så også er en fantastisk frikvarters-applikation er jo også værd at tage med 🙂
For at kunne bruge Bibzoom, skal man være oprettet som bruger på ens lokale bibliotek, og man skal kende sin pinkode. Pinkoden får man på biblioteket. Når man har dette, er det meget nemt at komme igang.
Jeg har ikke selv prøvet at få tilsendt denne pakke, men det virker jo som et rigtig flot tilbud fra Skolekonsulenterne. Send dem en brændbar DVD eller en USB stik, og få den så sendt tilbage fyldt med interessante undervisningsprogrammer (du skal kun betale for DVD/USB og porto). Det drejer sig om programmer man kan finde gratis på internettet, men hvis man vil undgå besværet med at downloade alle disse programmer, og have et fint overblik, så er dette et super tilbud. Tak til Skolekonsulenterne fra Tønder kommune.
Der er så småt begyndt at ske noget på området “Wearable Electronic” – elektronik monteret på kroppen. Man har i noget tid hørt rygter om iRing og iWatch fra Apple (En telefon man kan tage på som armbånd).
Men også Google Glass (briler med en lille skærm) har du måske hørt om, og rygterne siger også at Microsoft er igang med at udvikle en konkurrent til Google Glass. Jeg ser umiddelbart ikke den store revolution i forbindelse med iRing og iWatch. Det er jo dybest set bare en telefon du monterer på armen i stedet for at have i lommen. Jeg tror derimod at tanken om at putte et ekstra lag på virkeligheden integreret med vores krop – som fx Google glas gør – kan revolutionere vores dagligdag, og derfor også vores undervisning. Augmented Reality, som dette ekstra lag på virkeligheden også kaldes, har vi selvfølgelig allerede på vores mobiltelefoner (hvis du ikke kender dette skulle du prøve at installere Layar), men jeg tror først dette rigtigt slår igennem når det bliver integreret mere med vores krop.
Tanken om at vi alle skal gå rundt med en elektronisk brille, som jo faktisk er et skridt i retning af at mennesket og elektronikken smelter sammen, kan jo virke skræmmende og ubehagelige. Men man kan jo ikke grave sig ned eller stoppe udviklingen. Vores mål som undervisere, må i stedet være at bruge den nye teknologi i undervisningen, hvor det giver mening. Da mobiltelefonen kom for 40 år siden – ja mobiltelefonen har faktisk 40 års fødselsdag i disse dage – gik der vilde rygter om at vi i fremtiden alle ville gå rundt med mobiltelefoner og altid være “til at få fat på”. Den gang var dette også en ubehagelig tanke for mange, men man må sige at vi her 40 år efter er gået “All In” – og de fleste af os vil nok have det mest ubehageligt ved tanken om IKKE at skulle have telefonen på sig 🙂
Jeg tror på at dette ekstra elektroniske lag på virkeligheden, integreret med vores krop, er den “nye mobiltelefon”. Og det vil i høj grad virke perfekt sammen med et af de andre helt store områder der rykker heftigt for tiden: Internet of Things. Internet of things betyder at ting omkring os kommunikere med hinanden, og så kan videregive informationer til os. Denne internetificering af ting, kan virkelig skabe spændende og relevante lag på virkeligheden, og netop derfor tror jeg også der en en fremtid for noget som fx Google Glass.
Men hvornår kan vi så forvente at eleverne alle møder op til undervisning med elektroniske briller hen over øjnene? Det er svært at sige. Og måske bliver det overhovedet ikke en brille som ender med at være det, som får os alle til at tilføje et ekstra lag på virkeligheden. Lige meget hvad kan det jo være et spændende at tankespinde på hvordan dette vil kunne revolutionere undervisningen af vores børn og unge. Her er et lidt af mine tanker:
Augmented Reality vil i høj grad kunne understøtte at undervisningen kan ske ude i “virkeligheden”. Det vil altså for underviseren blive lettere – og oplagt – at flytte undervisningen ud af klasselokalet.
Den uformelle læring som jo ofte sker i børnenes fritid kan suppleres med den formelle viden som der er behov for i de forskellige fag. Forestil dig at eleven skal lære at stave. Det ekstra lag kan så sættes til at visualisere en skillelinje mellem stavelser i de ord eleven ser i virkeligheden. Eller vokalerne kan farves røde. Det lyder jo meget Sci Fi, men vil jo være utrolig effektiv.
Læring vil altså kunne ske fuldkommen uafhængigt af tid og sted. Det kan man jo så argumentere for, at man har kunnet i mange år via computeren og telefonen. Men jeg mener dog først vi kan kalde det 100% uafhængig af tid og sted, når teknologien er en fuldkommen integreret del af vores hverdag. Hvis du fx kigger på en kirke i London, og får lyst til at vide hvad den hedder og hvornår den er bygget, vil du have den viden med det samme. Hvis du først skal til at finde din telefon frem, har du måske allerede drejet hovedet og set en ny spændende bygning. Men hvis du fx havde båret Google Glass, så ville du have fået denne viden om kirken, og måske havde du så endda gravet dybere i den viden der blev tilbudt via brillen/skærmen.
