Skal mobiltelefoner forbydes i undervisningen?

Der er i disse dage – på baggrund at et program på TV2 – store diskussioner om brugen af mobiltelefoner i den danske folkeskole. Og i forlængelse med dette taler flere om et decideret forbud i klassen. Jeg er så træt af debat på dette niveau, og vil ikke endnu en gang komme med et langt modargument. Jeg vil gøre det ganske kort:

Når der er problemer med forstyrrende brug af mobiltelefoner og tablets i folkeskolen, så er der, i min verden, tale om voldsom dårlig klasseledelse. Gør ikke mobiltelefonen til synderen her! Det havde jo været præcis det samme problem, hvis der havde været forstyrrende brug af GameBoy, Jumbobøger, JoJo’er,  tamagotchier, bilkort, fodboldkort, Pokemon, etc, etc. Til Lene Espersen, og jer andre som deltager i debatten: Et decideret forbud er ikke vejen frem.  Nej, lad os klæde de få lærere, som har et problem med dette, bedre på til at håndtere mobiltelefonen i undervisningen, og få skabt den rette ramme og kultur. Der vil komme så mange spændende nye medier i fremtiden, og vi kan ikke lukke øjnene og bare forbyde det hele!

(undskyld udråbstegnene, slåfejl, og det lidt firkantede sprog, men jeg synes bare vi burde være kommet længere – men jeg giver altså også TV2 noget af skylden her)

simpsons-classroom

Newsskole – opgaver til samfundsfag

Tv2 News har startet et nyt koncept som de kalder Newsskole. Her kan lærere i samfundsfag hente skræddersyede opgaver til forskellige emner. Jeg ser dog også fine muligheder for at bruge Newsskolen i danskundervisning. Her er hvad Newsskolen selv skriver på websiden:

NEWS Skole er skræddersyet til undervisning i 7. til 10. klasse. Til hvert indslag er der udarbejdet opgavesæt baseret på en 45 minutters lektion.

Opgaverne har udgangspunkt i de enkelte indslag og relaterer til Fælles Mål. De fleste opgaver er målrettet faget samfundsfag, men der er også opgaver til geografi, fysik/kemi, historie, matematik og dansk, når emnerne lægger op til det.

Der er forskellige opgavetyper til hvert indslag. Det kan fx være individuelle opgaver, gruppeopgaver, klassedebat, rollespil, klasseundervisning m.m.

Til perspektivering er indslagene fulgt op af flere undervisningsidéer og forslag til, hvor der kan søges yderligere information om emnet.

Opgaverne er udarbejdet af lærere, der arbejder i folkeskolen til daglig, og som har mange års erfaring i at undervise og udarbejde materiale.

Opgaverne befinder sig nederst på siden med indslag. De udgives sammen med indslagene fredag klokken 14:00 og vil blive på hjemmesiden permanent.

Link til Newsskolen