Et “must have” for dig som bruger video i undervisningen

Når jeg gennemfører undervisning, bruger jeg ofte video i Flipped Classroom tanken. Dvs deltagerne/eleverne, før fremmødet, får en video jeg har produceret.  Flere gange har jeg dog haft behov for et værktøj som vil kunne hjælpe mig med at holde min mobiltelefon når jeg optager disse videoer. Der er gerne endt med at jeg må få hjælp af en kollega, eller må lave en “Storm P løsning”, hvor jeg fx læner mobiltelefonen op af en papkasse. Men det behøver jeg nu ikke længere at bøvle med. Jeg har fundet et genialt værktøj. Jeg ved ikke hvad den hedder på dansk, men jeg kalder den bare en “svanehalsholder” 🙂 På Amazon skal I søge på en af disse ting for at finde vidunderet:

  • Universal 360 degree Rotation Flexible
  • Long Arms Mobile Phone Holder
  • Gooseneck Clamp Holder Bracket Stand

Nedenfor har jeg lavet en lille video hvor jeg præsenterer den. Held og lykke med det.

svanehalsholder

En af mine kollegaer lånte stativet i sidste uge, og lavede stopmotion med sin børn. Det havde virket rigtig fint. Så det er vist kun fantasien der sætter grænser. For at kunne lave en stopmotion film har man behov for en selvudløser. Det er en bluetooth fjernbetjening man parrer med sin telefon, og så kan man knipse billeder på afstand. Sådan en er brugbar i rigtig mange situationer, så når du alligevel bestiller en “svanehals”, så bestil en bluetooth fjernbetjening med i samme omgang (søg på Wireless Camera Bluetooth, Self-timer Remote Shutter Controller). De koster kun omkring 20 kr.

stopmotion med stativet

Indkøb af tablets til folkeskolen? (iPad, Samsung, ASUS, Android)

Flere og flere skoler overvejer at indkøbe tablets, og jeg er ofte blevet stillet spørgsmålet om det i så fald skal være iPads eller en anden type. Jeg synes det er et rigtig svært spørgsmål at svare på. Lige pt er det helt klart iPad der vinder, dog skarpt forfulgt af Samsung og ASUS. Alle disse tablets har dog det store problem at de er meget dyre. En kvalitetstablet koster næsten det samme som en bærbar computer (3000-5000 kr).
Der har de sidste par måneder været en klar tendens mod mere prisbillige tablets. Disse tablets er gerne med Google styresystem Android (styresystemet er open source, og derfor ofte dette system der bliver valgt til de prisbillige tablets). Android er langt hen af vejen lige så godt som Apples. Der er nok mest af alt en “religionskrig”, men spørgsmålet er om man i Folkeskoleregi, nok ikke mere bør kigge mere på pris, end præstige. Man skal dog selvfølgelig ikke gå på kompromis med kvaliteten/holdbarheden. Det er altafgørende at de indkøbte tablets vil kunne holde til den hårde behandling, de formentlig vil få når eleverne kaster sig over dem.

Hvis man som skole står overfor at skulle indkøbe et stort parti tablets, er mit råd at vente et par måneder. Flere produkter til 1000-1500 kr er på trapperne, og som jeg ser det vil de langt hen af vejen være lige så gode til undervisningsbrug, som de nuværende dyre produkter.