Skal mobiltelefoner forbydes i undervisningen?

Der er i disse dage – på baggrund at et program på TV2 – store diskussioner om brugen af mobiltelefoner i den danske folkeskole. Og i forlængelse med dette taler flere om et decideret forbud i klassen. Jeg er så træt af debat på dette niveau, og vil ikke endnu en gang komme med et langt modargument. Jeg vil gøre det ganske kort:

Når der er problemer med forstyrrende brug af mobiltelefoner og tablets i folkeskolen, så er der, i min verden, tale om voldsom dårlig klasseledelse. Gør ikke mobiltelefonen til synderen her! Det havde jo været præcis det samme problem, hvis der havde været forstyrrende brug af GameBoy, Jumbobøger, JoJo’er,  tamagotchier, bilkort, fodboldkort, Pokemon, etc, etc. Til Lene Espersen, og jer andre som deltager i debatten: Et decideret forbud er ikke vejen frem.  Nej, lad os klæde de få lærere, som har et problem med dette, bedre på til at håndtere mobiltelefonen i undervisningen, og få skabt den rette ramme og kultur. Der vil komme så mange spændende nye medier i fremtiden, og vi kan ikke lukke øjnene og bare forbyde det hele!

(undskyld udråbstegnene, slåfejl, og det lidt firkantede sprog, men jeg synes bare vi burde være kommet længere – men jeg giver altså også TV2 noget af skylden her)

simpsons-classroom