Fødevarer og energi

I hjemkundskab, idræt og natur og teknik er emnet fødevarer et vigtigt fagområde.

Jeg har flere gange undervist i fødevarer i disse fag. En af de opgaver eleverne synes er rigtig interessante er at undersøge deres daglige forbrug af fødevarer. De skal notere deres daglige forbrug ned, og så regne energien sammen og finde ud af hvor meget energi de får på en hel dag. “Den lille levnedsmiddeltabel” er uundværlig i denne sammenhæng. Det er dog langt fra sikkert din skole har klassesæt af denne bog, men det gør jo ikke noget når den kan hentes på netttet – kvit og frit:
http://www.fodevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2003014/rapport.pdf

 

Hvis man vil lave et længere forløb kunne man benytte kostberegner.dk. Her kan eleverne taste deres profil ind i det excelark man downloader, og efterfølgende indtaste deres energifordeling over en længere periode. Vær dog opmærksom hvordan denne kostberegner bruges. Som du også kan se på kostberegner.dk er den ikke beregnet til børn i voksealderen eller personer med spiseforstyrrelser:
http://www.kostberegner.dk/vaerktoejet.html

 

 

Blog som dagbog

Den gang jeg gik i skole var vi en gang om året på koloni eller udenlandsresje. Hver gang blev vi tvunget til at skrive dagbog, og jeg hadede det! Tanken om at vi hver evig eneste dag skulle skrive i den røvkedelig dagbog, kunne helt smadre min lyst til at tage på tur med skolen. Mit problem var nok mest at jeg vidste at ingen andre end min lærer, havde lyst til at læse denne dagbog. Jeg gad ikke en gang selv at læse den når jeg kom hjem. Det endte gerne med at jeg smed det krøllede kladdehæfte ud.

Jeg har desværre på fornemmelsen at gammeldags dagbogskrivning stadigvæk er brugt når skolen tager på tur. Men hvorfor tvinge de stakkels knægte og tøser til noget så gammeldags som at skrive i et kladehæfte med en grå kedelig blyant, når vi har så mange fede og langt sjovere muligheder på nettet? På nettet har de endda mulighed for at dele oplevelser med hele verden. Måske er hele verden ikke specielt interesseret i at høre hvordan dagen på vikinge museet har været, men det ændrer ikke på at det er motiverende at vide at muligheden for hele verden, er der.

Opret en blog til klassen, hvor de kan skrive om deres oplevelser. Brug fx Blogger.com (som er en gratis platform fra Google) eller wordpress: https://da.wordpress.com/signup/ Giv gerne eleverne forskellige ansvarsområder. Fx kunne et par af knægtene stå for at dokumentere dagens begivenheder med deres mobiltelefoner i form af billeder og video. Pigerne kunne så skrive tekst til billederne. Dagen efter kan der byttes ansvarsområder.  For at dette kan lade sig gøre skal man selvfølgelig have adgang til en række bærbare  pc’ere, eller for den sags skyld iPads. Men det er langt fra nødvendigt at samtlige elever har en en, de kan med fordel deles.

Jeg har kategoriseret dette indlæg på samtlige fag. Fx kunne blogskrivningen nemt foregå på engelsk, omhandle egnsretter eller have fokus på historiske monomenter. Som jeg ser det er det kun fantasien som sætter grænsen. Lad os dog kom ud over det kedelige kladdehæfte! 🙂

Polleverywhere – Online videnstest på mobil eller PC

Når jeg underviser har jeg ofte brug for at sikre at en specifik viden er forstået af alle i klassen. Jeg har kun afprøvet dette i voksenundervisning, men jeg kan nemt forestille mig dette online-system brugt i folkeskolen.

Systemet hedder Polleverywhere og har en gratis licens der nemt kan bruges i undervisningesituationer. Hvis du husker at vælge at du er underviser i uddannelsessektoren, så får du mulighed for at 40 personer kan svare på hver undersøgelse du opretter. (Jeg har kun enkelte gange haft behov for at flere skal kunne svare, og så har jeg valgt at bruge et andet program som hedder IQpoll). Det fungere super nemt:

  1. du opretter dig og får så en adgang til din egen online portal
  2. du opretter et spørgsmål og svarmuligheder

Når dette er gjort skal du blot smide spørgsmålet op på powerpoint, smartboard eller blot have det printet ud på forhånd.

Eleverne kan svare via sms på deres mobiltelefon, eller på deres laptop hvis de har den igang. Prisen på SMS er blot almindelig sms takst. Hvis du har spørgsmålet stående på powerpoint/smartboard, kan alle se procentfordelingen på svarende tikker ind. Det er som udgangspunkt helt anonymt, hvilket er rigtig fedt da eleverne så ikke er nervøse for at svare.

Med Polleverywhere får du svar på om alle har forstået dit budskab, samtidigt med at mobiltelefonen (eller pc’en) bliver indraget på en sjov måde.

Link: http://www.polleverywhere.com/

Hvis nogen af jer forsøger at bruge Polleverywhere i jeres klasse, må I meget gerne smide en kommentar.