læring

Knud Illeris går på pension

Af

Måske Knud Illeris ikke har været en af de vigtigste stemmer i forbindelse med IT og læring, men hvis du ikke læner dig op af de grundlæggende pædagogiske teorier og metoder, så kan du være nok så velforvandret inden for IT området, men stadigvæk ikke lykkes med din undervisning. Knud Illeris har været mit pædagogiske fyrtårn i alle de år jeg har arbejdet med pædagogik og læring. Knud har været min indgang til de store teoretikere (David Kolb, Piaget, ect, etc), og har formået at “tygge”, samle og videreføre deres teorier elegant og tilpas. Jeg har altid følt at det har været et privilegie at vi, i Danmark, har haft så kompetent en faglighed.

I morgen tager jeg til konferencen: “Skole og uddannelse – Hvordan går det med læringen?”, som er Knud Illeris afskedskonference. Knud har nemlig besluttet at gå på pension. Eller med konferencens ord “Nu afrunder Knud Illeris sine faglige aktiviteter”. Det er velfortjent, og jeg håber Knud Illeris får mange fantastiske år med familien. Jeg kan dog ikke helt forholde mig til, at der ikke vil komme flere faglige udgivelser fra hans hånd – og jeg vil da også gerne se det før jeg tror det. Kan han virkelig lægge “kuglepennen” fuldstændig på hylden? 🙂 Lige meget hvad så har Knud skrevet et hav af bøger og artikler, og hans bog “Læring” er udgivet på 11 sprog og solgt i over 100.000 eksemplarer, så om han vælger at stoppe helt, så er jeg sikker på at navnet “Knud Illeris”, vil fortsætte med at runge på seminarier og lærerværelser i mange år frem i tiden.

@Knud: Mange tak for dit fantastiske arbejde. Jeg glæder mig til at hilse på dig i morgen.

Er danske lærere klædt ordenligt på til brug af IT i undervisningen?

Af

En ny skandinavisk undersøgelse (Sverige, Norge, Danmark) fra Canvas og Norstat, sætter fokus på hvordan lærere føler sig klædt på til at bruge IT i undervisningen. Nedenstående citat er fra undersøgelsens pressemeddelelse:

En ny undersøgelse af analysevirksomheden Norstat har spurgt lærere i grundskolen, gymnasiet og på universitetet om deres forhold til anvendelsen af it og digitale læringsværktøjer i undervisningen. Undersøgelsen, som er foretaget på vegne af læringsplatformen Canvas, viser, at hele 44 pct. af de danske lærere og undervisere ikke føler, at de har fået tilstrækkelig med uddannelse til at anvende it i undervisningen. Hvilket er flere end i både Sverige (42 pct.) og Norge (39 pct.)

Halvdelen af de danske lærere føler altså ikke de er klædt ordenligt på, når det kommer til brug af IT i undervisningen (Resultater fra undersøgelsen). Dette stemmer fint overens med resultaterne fra ICILS undersøgelsen fra 2014, hvor over halvdelen af lærerne erklærer: “Der bliver ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer” og “Der er ikke tilstrækkelig med tid til at forberede undervisning med integration af it“. Dette er paradoksalt da skolelederne i ICILS undersøgelsen, netop har meget store forventninger til at lærerene tilegner sig viden inden for IT området. Skolelederne blev stillet følgende spørgsmål: “I hvilken grad forventes det, at lærere på jeres skole tilegner sig viden om og færdigheder i hver af følgende aktiviteter“.  Skoleledernes top fire så således ud:

  • 94% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med andet personale via IT
  • 92% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med forældrene via IT
  • 82% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Samarbejde med andre lærere via IT
  • 77% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Integration af IT i undervisningen

Det er et meget tankevækkende paradoks: Lærerne føler ikke de får viden/unddannelse nok på IT området, mens skolelederne samtidigt ytrer, hvor vigtigt det er at lærerne netop tilegner sig viden på IT området.

Det er simpelthen ikke godt nok. Da jeg blev præsenteret for ICILS resultater i 2014, havde jeg i mit stille sind håbet og tænkt, at lærerne – netop pga det nu endnu større fokus – i de efterfølgende år, ville komme til at føle sig bedre klædt på. Men det er altså ikke tilfældet, hvis vi skal stole på resultaterne af den helt nye undersøgelse. Hvis ansvar er det? Skoleledernes? Lærernes? Politikernes? Ansvaret er vel som så meget andet en kombination. Skolelederne og politikerne må skabe bedre rammer for lærerne, så de kan videndele og videreuddanne sig. Lærerne må blive bedre til den daglige kollegiale videndeling. Og både lærere og skoleledere må være positive overfor lokale ildsjæle, som fx foreslår at opbygge IT-videndelings-netværk, etc. Jeg har desværre på fornemmelsen at mange skærer brugen af IT væk, hvis tiden er presset. Men måske kan der prioriteres anderledes? Og her ved jeg godt at jeg bevæger mig ud på farlig grund, og netop derfor slutter sætningen også med et spørgsmålstegn. Jeg ved faktisk ikke om det rent faktisk er forsvarligt at prioritere anderledes, for hvad er det så i forberedelsen der skal prioriteres ned? Skal man droppe planlægningen/turen til forbrændingsanlægget? droppe udviklingen af præsentationen eller undervisningsmaterialet? Skære ned på den skriftlig feedback til eleverne? Løsningen kunne måske være at man indtænkte IT i den forberedelse man allerede var igang med. Så (1) turen til forbrændingsanlægget blev planlagt i et online værktøj, (2) præsentationen eller undervisningsmaterialet blev udviklet i fx Prezi eller som en videoproduktion, og (3) den skriftlige feedback til eleverne i stedet blev lavet som lydfil eller youtubefilm.

Jeg ved hvor svært dette er, og jeg dunker ingen i hovedet. De sidste eksempler jeg nævner er jo også blot ildslukning og lavthængende frugter. Hvad gør vi når der kun er frugter tilbage i toppen af træet?  Jeg må sige jeg er forbløffet over at lærerne stadigvæk føler sig så dårligt klædt på, især når forventningerne fra alle sider er så store…Ja, det er faktisk nedslående.

Og lad mig så alligevel “lukke” dette indlæg med en positiv vinkel:

Begge undersøgelser peger på, at der bestemt ikke er noget galt med lærernes holdning til IT i undervisningen. Her ses et par resultater fra den nye skandinaviske undersøgelse fra 2016:

  • 84% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “digitale undervisningsredskaber er nødvendige i undervisningen på skolerne i dag.“
  • 64% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “teknologi i undervisningen giver mere engagerede elever“.

Og her er nogle af lærernes svar fra ICILS fra 2014:

  • 98% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT sætter eleverne i stand til at få adgang til bedre informationskilder“
  • 87% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever til at udvikle større interesse i at lære“
  • 82% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever med at arbejde på et niveau der svarer til deres forudsætninger“

De danske lærer er altså meget bevidste om vigtigheden af at bruge IT i undervisningen, og da både politikerne og skolelederne er af samme opfattelse, skal vi så ikke kigge hinanden i øjnene og sige: “Vi er jo enig, skal vi ikke se at få gjort noget ved det?!”

Undervisning er som pitstop i formel 1

Af

Den her video er superfed:

Filmen viser hvordan et pitstop blev udført i formel 1 anno 1950, og så efterfølgende hvordan det gøres i dag. Det er fascinerede at se den store forskel.
Når den første begejstring har lagt sig, over hvor effektivt det gøres i dag, så må man også konkludere at det jo egentlig er fuldstændig det samme der bliver udført. Bilen bliver løftet og hjulene bliver skiftet – intet nyt eller revolutionerende, processen er bare blevet optimeret. Og da jeg indså dette, gik det pludselig op for mig at udviklingen inden for læring/undervisning, faktisk er ret sammenlignelig med udviklingen af pitstop i formel 1.
Vi gennemfører i dag vores undervisning uhyre effektivt, med nye teknologier, nye “pædagogikker” og nye “didaktikker”, men når alt kommer til alt, så er der vel ikke det store forskel fra måden vi gjorde det på 1950? Eleven møder ind på en skole kl 8. Eleven sætter sig i et lokale. Eleven lytter til en lærer. Eleven arbejder med nogle opgaver. Eleven tager hjem eller til spejder.
Om det så er et problem, at vi egentlig ikke har revolutioneret undervisningen/læringssituationen, er jo så en helt anden diskussion 🙂

EDUCA Berlin – Shaping the future of Learning

Af

For et par dage siden kom jeg hjem fra EDUCA Berlin. EDUCA Berlin er en konference om Læring og IT, som jeg endelig i år havde mulighed for at deltage på. Jeg havde et par rigtig spændende dage, og må sige at EDCUA Berlin nok er en af de bedste Læring og IT konferencer jeg har været på. Jeg har selvfølgelig skrevet en masse noter, som vil blive flettet ind i mine fremtidige indlæg her på siden, men jeg synes lige I skal have mine Key-findings skåret helt ind til benet:

Shaping the future of Learning
Teknologien er i voldsom udvikling. Kunstig intelligens, robotter og supercomputere vil med tiden overtage mange af menneskets arbejdsopgaver. Vi mennesker er dog stadigvæk overlegne på områderne kreativitet, empati og dømmekraft – i hvert fald de næste 50 år, som forfatteren og bloggeren Cory Doctorow sagde med et glimt i øjet. Der er et mismatch mellem hastigheden af den teknologiske udvikling og forskning på området. Dette gab bør vi forsøge at minimere.
Virtual reality (VR) og Augmentet Reality (AR), har et kæmpe potentiale i læringssammenhænge. Lektor og forsker, Rahul Swaminathan, forklarede at der med VR og AR, er mulighed for at præsentere en virtuel virkelighed, eller et ekstra lag på virkeligheden, og hermed give de studerende en helt unik oplevelse og helt nye vidensmuligheder. Det pædagogiske grundsyn ”erfaringsbaseret læring”, får med VR og AR, et fantastisk værktøj, som i fremtiden bør tænkes ind i læringsaktiviteterne.
Gilly Salmon forklarede at vores universiteter skal være innovative og de skal adapte til den virkelighed vi lever i: ”Vi skal ikke omarrangere møblerne, vi skal købe helt nye”. Den Hollandske visepræsident for Delft University, Anka Mulder, udtalte at universiteter skal åbne sig op mod den globale omverden. Fx skal MOOCs kunne give ECTS point og hun sagde også at ”Vores universiteter skal tænkes bredere end bare at være videnscentre”.
Fire unge mennesker – såkaldte Millennials – stillede op til paneldiskussion. De unge mennesker, ser teknologien som en selvfølgelighed i dagligdagen. Whats App, Facebook, FB Messenger, Twitter og SnapChat, bliver flittigt brugt i både private og læringsmæssige sammenhænge. De unge mennesker ser ikke en opdeling mellem liv og læring, de ser kun liv. Læring er blot naturligt indbygget i deres liv. Dette stemmer fint overens med at flere Keynotes på konferencen, var enige om at vi burde droppe al snak om ”21.th century skills” (kollaboration, programmering, kritisk tænkning, etc, etc). Vi skal ikke stable helt nye fag på benene, med overskrifter fra den alenlange “21.th-century-skill-liste” , men i stedet fokusere på at lære de unge mennesker basisfærdigheder. Pointen er så, at der i undervisningen i basisfærdigheder, skal bruges teknologiske hjælpemidler og de 21.th century skills, der giver mening. Dvs man fx i matematikundervisningen arbejder med programmering. I danskundervisningen arbejdes med kritisk tænkning. Dette giver rigtig fin mening for mig.
Vi skal som læringsinstitution omfavne fremtiden. Vi skal være kreative, innovative og følge den teknologiske udvikling tæt. Hermed vil vi gå en lys fremtid i møde.

Lærermentor – Test af dine IKT kompetencer

Af

Lærermentor, er et norsk tiltag for lærere i Norge, men kan bruges af alle i en demoudgave.
Lærermentor, er et lille evalueringsystem som du kan bruge i udviklingen af dine egne IKT kompetencer.

Ved hjælp af en række udsagn, niveausætter du dine IKT kompetencer inden for disse fire områder.

  1. Pædagogik og IKT
  2. Digital produktion
  3. Digital kommunikation
  4. Digital dømmekraft

Systemet giver dig efterfølgende nogle forslag til hvordan du kan forbedre dine niveauer. Når du arbejder i demomode, er det en god ide at gemme dine resultater, så du måske på et senere tidspunkt kan tage testen igen og se om du har rykket dig. En god ide kan være at du går sammen med en kollega, og i sammenligner jeres resultater og diskuterer hvordan i hver især kan flytte jer på de forskellige områder.

Jeg har lavet en lille video som viser hvordan du kommer igang med testen.

IT skal bruges i skolen når det giver mening!

Af

smartboard elever pegerJeg er ked af at sige det, men børnene peger faktisk det forkert sted hen! Prøv at kigge i forgrunden af billedet. Der står en stol! Jeg provokerer måske en smule her, og billedet er da også taget fuldkommen ud af kontekst, men det symboliserer et tema der falder mig meget for hjertet: Vi skal KUN bruge IT når det giver mening. Hvis omverdenen omkring os tilbyder bedre læringstilbud, så er det da klart at foretrække.

 

 

WiX: gratis og nem webside til klassen

Af

Jeg har før skrevet om brugen af blogs i undervisningen, men hvis din klasse har mere brug for en almindelig webside (en mere statisk side, som fx skal bruges til  præsentere en emne, projektarbejde, etc), så kunne WiX være det helt rigtige værktøj. Det er super nemt at komme igang og ganske gratis.

Da jeg prøvede WiX for første gang, havde jeg publiceret en side på 10 minutter. Det der tager tid er selvfølgelig at skabe og skrive en masse spændende indhold. Men det er jo elevernes opgave 🙂

http://www.wix.com

Indkøb af tablets til folkeskolen? (iPad, Samsung, ASUS, Android)

Af

Flere og flere skoler overvejer at indkøbe tablets, og jeg er ofte blevet stillet spørgsmålet om det i så fald skal være iPads eller en anden type. Jeg synes det er et rigtig svært spørgsmål at svare på. Lige pt er det helt klart iPad der vinder, dog skarpt forfulgt af Samsung og ASUS. Alle disse tablets har dog det store problem at de er meget dyre. En kvalitetstablet koster næsten det samme som en bærbar computer (3000-5000 kr).
Der har de sidste par måneder været en klar tendens mod mere prisbillige tablets. Disse tablets er gerne med Google styresystem Android (styresystemet er open source, og derfor ofte dette system der bliver valgt til de prisbillige tablets). Android er langt hen af vejen lige så godt som Apples. Der er nok mest af alt en “religionskrig”, men spørgsmålet er om man i Folkeskoleregi, nok ikke mere bør kigge mere på pris, end præstige. Man skal dog selvfølgelig ikke gå på kompromis med kvaliteten/holdbarheden. Det er altafgørende at de indkøbte tablets vil kunne holde til den hårde behandling, de formentlig vil få når eleverne kaster sig over dem.

Hvis man som skole står overfor at skulle indkøbe et stort parti tablets, er mit råd at vente et par måneder. Flere produkter til 1000-1500 kr er på trapperne, og som jeg ser det vil de langt hen af vejen være lige så gode til undervisningsbrug, som de nuværende dyre produkter.