Er danske lærere klædt ordenligt på til brug af IT i undervisningen?

En ny skandinavisk undersøgelse (Sverige, Norge, Danmark) fra Canvas og Norstat, sætter fokus på hvordan lærere føler sig klædt på til at bruge IT i undervisningen. Nedenstående citat er fra undersøgelsens pressemeddelelse:

En ny undersøgelse af analysevirksomheden Norstat har spurgt lærere i grundskolen, gymnasiet og på universitetet om deres forhold til anvendelsen af it og digitale læringsværktøjer i undervisningen. Undersøgelsen, som er foretaget på vegne af læringsplatformen Canvas, viser, at hele 44 pct. af de danske lærere og undervisere ikke føler, at de har fået tilstrækkelig med uddannelse til at anvende it i undervisningen. Hvilket er flere end i både Sverige (42 pct.) og Norge (39 pct.)

Halvdelen af de danske lærere føler altså ikke de er klædt ordenligt på, når det kommer til brug af IT i undervisningen (Resultater fra undersøgelsen). Dette stemmer fint overens med resultaterne fra ICILS undersøgelsen fra 2014, hvor over halvdelen af lærerne erklærer: “Der bliver ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer” og “Der er ikke tilstrækkelig med tid til at forberede undervisning med integration af it“. Dette er paradoksalt da skolelederne i ICILS undersøgelsen, netop har meget store forventninger til at lærerene tilegner sig viden inden for IT området. Skolelederne blev stillet følgende spørgsmål: “I hvilken grad forventes det, at lærere på jeres skole tilegner sig viden om og færdigheder i hver af følgende aktiviteter“.  Skoleledernes top fire så således ud:

  • 94% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med andet personale via IT
  • 92% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med forældrene via IT
  • 82% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Samarbejde med andre lærere via IT
  • 77% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Integration af IT i undervisningen

Det er et meget tankevækkende paradoks: Lærerne føler ikke de får viden/unddannelse nok på IT området, mens skolelederne samtidigt ytrer, hvor vigtigt det er at lærerne netop tilegner sig viden på IT området.

Det er simpelthen ikke godt nok. Da jeg blev præsenteret for ICILS resultater i 2014, havde jeg i mit stille sind håbet og tænkt, at lærerne – netop pga det nu endnu større fokus – i de efterfølgende år, ville komme til at føle sig bedre klædt på. Men det er altså ikke tilfældet, hvis vi skal stole på resultaterne af den helt nye undersøgelse. Hvis ansvar er det? Skoleledernes? Lærernes? Politikernes? Ansvaret er vel som så meget andet en kombination. Skolelederne og politikerne må skabe bedre rammer for lærerne, så de kan videndele og videreuddanne sig. Lærerne må blive bedre til den daglige kollegiale videndeling. Og både lærere og skoleledere må være positive overfor lokale ildsjæle, som fx foreslår at opbygge IT-videndelings-netværk, etc. Jeg har desværre på fornemmelsen at mange skærer brugen af IT væk, hvis tiden er presset. Men måske kan der prioriteres anderledes? Og her ved jeg godt at jeg bevæger mig ud på farlig grund, og netop derfor slutter sætningen også med et spørgsmålstegn. Jeg ved faktisk ikke om det rent faktisk er forsvarligt at prioritere anderledes, for hvad er det så i forberedelsen der skal prioriteres ned? Skal man droppe planlægningen/turen til forbrændingsanlægget? droppe udviklingen af præsentationen eller undervisningsmaterialet? Skære ned på den skriftlig feedback til eleverne? Løsningen kunne måske være at man indtænkte IT i den forberedelse man allerede var igang med. Så (1) turen til forbrændingsanlægget blev planlagt i et online værktøj, (2) præsentationen eller undervisningsmaterialet blev udviklet i fx Prezi eller som en videoproduktion, og (3) den skriftlige feedback til eleverne i stedet blev lavet som lydfil eller youtubefilm.

Jeg ved hvor svært dette er, og jeg dunker ingen i hovedet. De sidste eksempler jeg nævner er jo også blot ildslukning og lavthængende frugter. Hvad gør vi når der kun er frugter tilbage i toppen af træet?  Jeg må sige jeg er forbløffet over at lærerne stadigvæk føler sig så dårligt klædt på, især når forventningerne fra alle sider er så store…Ja, det er faktisk nedslående.

Og lad mig så alligevel “lukke” dette indlæg med en positiv vinkel:

Begge undersøgelser peger på, at der bestemt ikke er noget galt med lærernes holdning til IT i undervisningen. Her ses et par resultater fra den nye skandinaviske undersøgelse fra 2016:

  • 84% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “digitale undervisningsredskaber er nødvendige i undervisningen på skolerne i dag.
  • 64% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “teknologi i undervisningen giver mere engagerede elever“.

Og her er nogle af lærernes svar fra ICILS fra 2014:

  • 98% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT sætter eleverne i stand til at få adgang til bedre informationskilder
  • 87% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever til at udvikle større interesse i at lære
  • 82% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever med at arbejde på et niveau der svarer til deres forudsætninger

De danske lærer er altså meget bevidste om vigtigheden af at bruge IT i undervisningen, og da både politikerne og skolelederne er af samme opfattelse, skal vi så ikke kigge hinanden i øjnene og sige: “Vi er jo enig, skal vi ikke se at få gjort noget ved det?!”

EDUCA Berlin – Shaping the future of Learning

For et par dage siden kom jeg hjem fra EDUCA Berlin. EDUCA Berlin er en konference om Læring og IT, som jeg endelig i år havde mulighed for at deltage på. Jeg havde et par rigtig spændende dage, og må sige at EDCUA Berlin nok er en af de bedste Læring og IT konferencer jeg har været på. Jeg har selvfølgelig skrevet en masse noter, som vil blive flettet ind i mine fremtidige indlæg her på siden, men jeg synes lige I skal have mine Key-findings skåret helt ind til benet:

Shaping the future of Learning
Teknologien er i voldsom udvikling. Kunstig intelligens, robotter og supercomputere vil med tiden overtage mange af menneskets arbejdsopgaver. Vi mennesker er dog stadigvæk overlegne på områderne kreativitet, empati og dømmekraft – i hvert fald de næste 50 år, som forfatteren og bloggeren Cory Doctorow sagde med et glimt i øjet. Der er et mismatch mellem hastigheden af den teknologiske udvikling og forskning på området. Dette gab bør vi forsøge at minimere.
Virtual reality (VR) og Augmentet Reality (AR), har et kæmpe potentiale i læringssammenhænge. Lektor og forsker, Rahul Swaminathan, forklarede at der med VR og AR, er mulighed for at præsentere en virtuel virkelighed, eller et ekstra lag på virkeligheden, og hermed give de studerende en helt unik oplevelse og helt nye vidensmuligheder. Det pædagogiske grundsyn ”erfaringsbaseret læring”, får med VR og AR, et fantastisk værktøj, som i fremtiden bør tænkes ind i læringsaktiviteterne.
Gilly Salmon forklarede at vores universiteter skal være innovative og de skal adapte til den virkelighed vi lever i: ”Vi skal ikke omarrangere møblerne, vi skal købe helt nye”. Den Hollandske visepræsident for Delft University, Anka Mulder, udtalte at universiteter skal åbne sig op mod den globale omverden. Fx skal MOOCs kunne give ECTS point og hun sagde også at ”Vores universiteter skal tænkes bredere end bare at være videnscentre”.
Fire unge mennesker – såkaldte Millennials – stillede op til paneldiskussion. De unge mennesker, ser teknologien som en selvfølgelighed i dagligdagen. Whats App, Facebook, FB Messenger, Twitter og SnapChat, bliver flittigt brugt i både private og læringsmæssige sammenhænge. De unge mennesker ser ikke en opdeling mellem liv og læring, de ser kun liv. Læring er blot naturligt indbygget i deres liv. Dette stemmer fint overens med at flere Keynotes på konferencen, var enige om at vi burde droppe al snak om ”21.th century skills” (kollaboration, programmering, kritisk tænkning, etc, etc). Vi skal ikke stable helt nye fag på benene, med overskrifter fra den alenlange “21.th-century-skill-liste” , men i stedet fokusere på at lære de unge mennesker basisfærdigheder. Pointen er så, at der i undervisningen i basisfærdigheder, skal bruges teknologiske hjælpemidler og de 21.th century skills, der giver mening. Dvs man fx i matematikundervisningen arbejder med programmering. I danskundervisningen arbejdes med kritisk tænkning. Dette giver rigtig fin mening for mig.
Vi skal som læringsinstitution omfavne fremtiden. Vi skal være kreative, innovative og følge den teknologiske udvikling tæt. Hermed vil vi gå en lys fremtid i møde.

DR laver helt nyt bud på en danmarkshistorie. TV-serie i 12 afsnit

I efteråret 2016 kommer der nyt materiale til historieundervisningen. DR laver et nyt og sammenhængende bud på danmarkshistorien. Det skulle blive en større samling af forskellige materialer, men det består blandt andet i en stor TV-serie i 12 afsnit.

DRs nye danmarkshistorie vil gennemgå tiden fra de allerførste menneskespor i dét, vi i dag kalder Danmark og slutter i år 2000.

Det bliver spændende, og er vel egentlig også tiltrængt, med et opdateret bud på Danmark igennem tiderne.
http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/06/11101750.htm

danmarkshistorie

Læringsfestival i Bella Center

Så fik jeg endelig tid til at skrive et indlæg om mine oplevelser til Danmarks Læringsfestival 2014. Jeg havde konferencebillet, så jeg også kunne komme ind og høre de mange forskellige oplæg. Jeg må umiddelbart sige at jeg synes niveauet var højt. Jeg kom hjem med mange tanker, og nye ideer til hvordan IT kan bruges i undervisningen.

Et budskab var gennemgående i flere af de oplæg jeg havde mulighed for at se. Et budskab jeg egentlig ikke havde set komme på en læringskonference – som primært handler om at skabe et udstyrsbehov hos lærere og skoleleder – men som i høj grad giver mening:

Køb ikke alt det isenkram ude i hallen…! Det er ikke løsningen på jeres problemer (red. nedskæringer, ny skolereform, etc)  Fokuser på jeres processer og medarbejdere

Jeg er fuldkommen enig. Hvis der ikke er styr på processerne og medarbejderne, så skal investeringerne og resurserne nok bruges her. IT udstyr kan ikke løse problemet. Men selvfølgelig, hvis ens skole har et godt fundament både mht. medarbejdere, efteruddannelse og forskellige processer, så kan man jo godt overveje nyttige IT investeringer.

Læringsfestivallen havde opstillet et lille "skolemuseum" i foyeren. Jeg kunne ikke lade være med at placere min tablet på skrivebænken. Den passer da meget fint ind :-)
Læringsfestivallen havde opstillet et lille “skolemuseum” i foyeren. Jeg kunne ikke lade være med at placere min tablet på skrivebænken. Den passer da meget fint ind 🙂

En af storsælgerne var Henning Romme Lunds oplæg om Fliped Classroom. Jeg har selv lavet et par oplæg om Flipped Classroom og jeg må sige jeg er – med et forfærdeligt buzzword – aligned med hans tankegang. Jeg vil derfor her blot referere til et af mine tidligere indlæg.

Et af de oplæg jeg var forundret over var “Piger og IT” med Manus Sareen i spidsen. Jeg var forundret fordi jeg egentlig ikke havde set nødvendigheden for at sætte fokus på dette område i året 2014.  Et af foredragsholdernes agendaer var at forsøge at få os til at overveje at udtænke særlige IT-læringsforløb for piger i vores undervisning. Jeg forstå det sgu ikke helt. Det lykkedes i hvert fald ikke for dem at få mig overbevist om at det skulle være så god en ide, og kan egentlig heller ikke se behovet. Er piger virkelig så meget anderledes end drenge når det handler om IT? Skal der virkelig særbehandling til?

Live-interview vha. google hangouts
Live-interview vha. google Hangout

Et af de mange inspirerende indlæg var “En stemme til alle”. Mette Hermann er gymnasielærer og underviser i tysk og engelsk.  Mette er storforbruger af IT i undervisningen, og bruger IT på nye og spændende måder, når hun underviser sine gymnasieklasser. Fx bruger hun ofte Piratepad, som er en tro kopi af Titanpad, som jeg før har skrevet om her på bloggen. Hun havde heldigvis også budskaber som rakte lidt videre end name-dropping af apps og programmer, som jeg ellers ofte oplever sådan nogle foredrag ender i. En af hendes meget interessante tanker var, at IT kan være med til at give alle i klassen en stemme. Specielt når man underviser 20-30 elever, kan det være svært at få alle i tale på traditionel vis. Her kan IT hjælpe. Mette praktiserer gerne at give sine nye engelskstuderende en opgave hvor de skal filme sig selv mens de holder en valgfri præsentation på engelsk. En video viser så meget mere end en almindelig oversættelsesopgave. Videoen viser elevens grammatiske kompetener, udtale og ordforråd. Et overblik man ofte først meget sent på skoleåret har, men Mette har det allerede efter14 dage pga disse videoer. Det er intet mindre end genialt.

Og så var der selvfølgelig de mange “sælgere” i centeret. 3D printere er vist den helt nye dille, som jo langt hen af vejen også er meget interessant i undervisningssammenhænge. Eleverne kan designe deres egne produkter på computeren og efterfølgende få den produceret i 3D printeren.  Interessant var det også at jeg nærmest ikke så et eneste Smartboard. Er det mon endelig gået op for skolerne og eksperterne, at Smartboards måske ikke helt revolutionerer undervisningslokalet så meget som forventet?! Eller er det bare fordi skolerne nu er fyldt op! Hvor mange Smartboards hænger der mon ubrugte rundt omkring i de danske skoler? Nej, nu skal jeg ikke være negativ, der er selvfølgelig rigtig mange som med stort udbytte bruger Smartboard, men det er nu et glimrende eksempel på man nogen gange skal tænke sig om en ekstra gang, før man “går ud og køber alt den isenkram i hallen”.

Jeg håber vi ses til næste år.

IT skal bruges i skolen når det giver mening!

smartboard elever pegerJeg er ked af at sige det, men børnene peger faktisk det forkert sted hen! Prøv at kigge i forgrunden af billedet. Der står en stol! Jeg provokerer måske en smule her, og billedet er da også taget fuldkommen ud af kontekst, men det symboliserer et tema der falder mig meget for hjertet: Vi skal KUN bruge IT når det giver mening. Hvis omverdenen omkring os tilbyder bedre læringstilbud, så er det da klart at foretrække.

 

 

Spell To Learn – Træning i at forstå og lytte til engelsk

Spell To Learn, er en ny og meget interessant app til engelskundervisning. Spell To Learn er endda udviklet af en dansk virksomhed. Level 1 er gratis og indeholder de 150 mest almindelige ord, og kan derfor fint bruges på folkeskoleniveau. Appen findes dog pt kun på App Store.
Spell To Learn udmærker sig ved at der er fokus på den verbale del af engelskundervisning, hvilket jeg ikke har set i andre apps.

Eleverne kan i Spell To Learn træne at forstå og lytte til engelsk. Det er helt sikkert en app der kan hjælpe mange elever i forbindelse med ekstemporaltekster, og i det hele taget at forstå “rigtig” britisk engelsk.
Læs mere her: http://www.spell-to-learn.com/

Skolekonsulenterne i Tønder kommune har et flot tilbud

Jeg har ikke selv prøvet at få tilsendt denne pakke, men det virker jo som et rigtig flot tilbud fra Skolekonsulenterne. Send dem en brændbar DVD eller en USB stik, og få den så sendt tilbage fyldt med interessante undervisningsprogrammer (du skal kun betale for DVD/USB og porto). Det drejer sig om programmer man kan finde gratis på internettet, men hvis man vil undgå besværet med at downloade alle disse programmer, og have et fint overblik, så er dette et super tilbud. Tak til Skolekonsulenterne fra Tønder kommune.

iPad i undervisningen – iPad i folkeskolen

Jeg kender et par skoler som har investeret i iPads, til brug i undervisningen.

Skolepod.dk har en artikel, som samler en lang række nyttige undervisningsværktøjer som kan bruges på iPad. Tjek det ud, hvis I er så heldige at skolen her adgang til iPads.
http://skolepod.dk/ipad-i-undervisningen-links-og-ressourcer/

 

Denne præsentation er en helt fantastisk samling af gode ideer til brug af iPad i undervisningen:
https://docs.google.com/present/view?id=dhn2vcv5_721gdk5jtd8

 

 

Manglende eller ikke vedligeholdt IT udstyr i folkeskolen

Når jeg har præsenteret min ide om denne webside, har mange lærere pointeret, at det altså også i høj grad er et spørgsmål om det IT udstyr der er på deres skole. Klassesættet af bærbare computere på skolen er ikke vedligeholdt, eller eleverne har ikke adgang til stationære computere. Problemstillinger som disse er selvfølgelig svære at gøre noget ved. Dog bør et klasesæt selvfølgelig være i orden, og jeg synes ikke det skal være en undskyldning for ikke at bruge IT. Stil krav overfor den IT ansvarlige på din skole om at bærbare computere selvfølgelig skal virke. Du ville jo også brokke dig hvis der manglede kladdehæfter på lageret!

Evt. kunne man også alliere sig med nogle af de elever som selv har egen computer. Eleverne kan nemt være flere om en computer. Jeg er godt klar over man her bevæger mig ind på et område som kan være ømtåleligt. Er disse computere så forsikret? Undersøg selvfølgelig dette først.