Musen og tastaturet har været de faste redskaber når man skulle interagere med computeren i de sidste mange årtier. Men mus og tastatur er jo på ingen måde en intuitiv måde at agere med en maskine. Det har man også kunne se på mennesker som skulle bruge musen for første gang. Musen er en forhindring, for at opnå hvad man gerne ville udføre. Og jeg oplever faktisk stadig folk som det ikke falder naturligt at bruge musen. Ta’ fx processen for at kopiere flere filer fra en mappe til en anden mappe: 1) orienter dig på skærmen om hvilke filer du skal kopiere, 2) grip om musen, 3) placer den meget lille markør ved det første billede, og endelig ikke på billedet men lige oppe over, 4) klik på den venstre mussetast, 5) hold tungen lige i munden og begynd at bevæge musen ned indtil en “blå kasse” dækker de filer der skal kopieres, 6) slip nu den venstre mussetast det rigtige sted. Hvis noget går galt i processen må du starte forfra.
Nej, en mus er bestemt ikke den bedste opfindelse i verdenshistorien, men har været et nødvendigt onde, for overhovedet at kunne interagere med computeren. De sidste år er der dog begyndt at ske fantastiske fremskridt, som med tiden heldigvis helt kan afskaffe den pudsige og besværlige mus. Touchskærme er på kraftigt indtog overalt, og IT bliver i stigende grad bygget ind i produkter (Internet og things). Fremskridt som gør brugen af IT i vores hverdag, og i læring, langt mere intuitiv og let tilgængelige. Jeg er lige blevet far, og her har jeg et fantastisk eksempel på denne nye tilgængelighed. For 5 år siden havde det været utopi at tro på at en baby på 6 måneder kunne have nogen som helst aktiv interaktion med en computer – musen ville simpelthen være en forhindring. Men se nu hvordan min lille pige har en fest med vores iPad.
Denne udvikling (Touchskærme og “internet of things”) er en game changer når det handler om helt små børns udnyttelse af de mange muligheder computere og IT tilbyder.
I 2012 lavede Motorola et eksperiment: Hvad ville der ske hvis man placerede 1000 Motorola Zoom tablets i et etiopisk landsby, hvor børnene aldrig havde et skrevet ord? Dette er hvad som skete:
We left the boxes in the village. Closed. Taped shut. No instruction, no human being. I thought, the kids will play with the boxes! Within four minutes, one kid not only opened the box, but found the on/off switch. He’d never seen an on/off switch. He powered it up. Within five days, they were using 47 apps per child per day. Within two weeks, they were singing ABC songs [in English] in the village. And within five months, they had hacked Android. Some idiot in our organization or in the Media Lab had disabled the camera! And they figured out it had a camera, and they hacked Android.
