icils

Er danske lærere klædt ordenligt på til brug af IT i undervisningen?

Af

En ny skandinavisk undersøgelse (Sverige, Norge, Danmark) fra Canvas og Norstat, sætter fokus på hvordan lærere føler sig klædt på til at bruge IT i undervisningen. Nedenstående citat er fra undersøgelsens pressemeddelelse:

En ny undersøgelse af analysevirksomheden Norstat har spurgt lærere i grundskolen, gymnasiet og på universitetet om deres forhold til anvendelsen af it og digitale læringsværktøjer i undervisningen. Undersøgelsen, som er foretaget på vegne af læringsplatformen Canvas, viser, at hele 44 pct. af de danske lærere og undervisere ikke føler, at de har fået tilstrækkelig med uddannelse til at anvende it i undervisningen. Hvilket er flere end i både Sverige (42 pct.) og Norge (39 pct.)

Halvdelen af de danske lærere føler altså ikke de er klædt ordenligt på, når det kommer til brug af IT i undervisningen (Resultater fra undersøgelsen). Dette stemmer fint overens med resultaterne fra ICILS undersøgelsen fra 2014, hvor over halvdelen af lærerne erklærer: “Der bliver ikke sørget tilstrækkeligt for, at jeg kan udvikle it-kompetencer” og “Der er ikke tilstrækkelig med tid til at forberede undervisning med integration af it“. Dette er paradoksalt da skolelederne i ICILS undersøgelsen, netop har meget store forventninger til at lærerene tilegner sig viden inden for IT området. Skolelederne blev stillet følgende spørgsmål: “I hvilken grad forventes det, at lærere på jeres skole tilegner sig viden om og færdigheder i hver af følgende aktiviteter“.  Skoleledernes top fire så således ud:

  • 94% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med andet personale via IT
  • 92% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Kommunikation med forældrene via IT
  • 82% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Samarbejde med andre lærere via IT
  • 77% forventer at lærerne tilegner sig viden/færdigeder om: Integration af IT i undervisningen

Det er et meget tankevækkende paradoks: Lærerne føler ikke de får viden/unddannelse nok på IT området, mens skolelederne samtidigt ytrer, hvor vigtigt det er at lærerne netop tilegner sig viden på IT området.

Det er simpelthen ikke godt nok. Da jeg blev præsenteret for ICILS resultater i 2014, havde jeg i mit stille sind håbet og tænkt, at lærerne – netop pga det nu endnu større fokus – i de efterfølgende år, ville komme til at føle sig bedre klædt på. Men det er altså ikke tilfældet, hvis vi skal stole på resultaterne af den helt nye undersøgelse. Hvis ansvar er det? Skoleledernes? Lærernes? Politikernes? Ansvaret er vel som så meget andet en kombination. Skolelederne og politikerne må skabe bedre rammer for lærerne, så de kan videndele og videreuddanne sig. Lærerne må blive bedre til den daglige kollegiale videndeling. Og både lærere og skoleledere må være positive overfor lokale ildsjæle, som fx foreslår at opbygge IT-videndelings-netværk, etc. Jeg har desværre på fornemmelsen at mange skærer brugen af IT væk, hvis tiden er presset. Men måske kan der prioriteres anderledes? Og her ved jeg godt at jeg bevæger mig ud på farlig grund, og netop derfor slutter sætningen også med et spørgsmålstegn. Jeg ved faktisk ikke om det rent faktisk er forsvarligt at prioritere anderledes, for hvad er det så i forberedelsen der skal prioriteres ned? Skal man droppe planlægningen/turen til forbrændingsanlægget? droppe udviklingen af præsentationen eller undervisningsmaterialet? Skære ned på den skriftlig feedback til eleverne? Løsningen kunne måske være at man indtænkte IT i den forberedelse man allerede var igang med. Så (1) turen til forbrændingsanlægget blev planlagt i et online værktøj, (2) præsentationen eller undervisningsmaterialet blev udviklet i fx Prezi eller som en videoproduktion, og (3) den skriftlige feedback til eleverne i stedet blev lavet som lydfil eller youtubefilm.

Jeg ved hvor svært dette er, og jeg dunker ingen i hovedet. De sidste eksempler jeg nævner er jo også blot ildslukning og lavthængende frugter. Hvad gør vi når der kun er frugter tilbage i toppen af træet?  Jeg må sige jeg er forbløffet over at lærerne stadigvæk føler sig så dårligt klædt på, især når forventningerne fra alle sider er så store…Ja, det er faktisk nedslående.

Og lad mig så alligevel “lukke” dette indlæg med en positiv vinkel:

Begge undersøgelser peger på, at der bestemt ikke er noget galt med lærernes holdning til IT i undervisningen. Her ses et par resultater fra den nye skandinaviske undersøgelse fra 2016:

  • 84% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “digitale undervisningsredskaber er nødvendige i undervisningen på skolerne i dag.“
  • 64% erklærer sig fuldstændig enig (eller enig) i at “teknologi i undervisningen giver mere engagerede elever“.

Og her er nogle af lærernes svar fra ICILS fra 2014:

  • 98% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT sætter eleverne i stand til at få adgang til bedre informationskilder“
  • 87% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever til at udvikle større interesse i at lære“
  • 82% erklærer sig meget enig (eller enig) i at “IT hjælper elever med at arbejde på et niveau der svarer til deres forudsætninger“

De danske lærer er altså meget bevidste om vigtigheden af at bruge IT i undervisningen, og da både politikerne og skolelederne er af samme opfattelse, skal vi så ikke kigge hinanden i øjnene og sige: “Vi er jo enig, skal vi ikke se at få gjort noget ved det?!”

ICILS undersøgelse – Institut for Uddannelse og pædagogik

Af

I forgårs var jeg til en meget interessant konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (det gamle DPU). Konferencens primære tema var afslutningen af en stor international undersøgelse af elevers IT og computerfærdigheder (ICILS The International Computer and Information Literacy Study 2013). Og for mig var præsentationen af de danske resultater særlig interessante.
Jeg vil ikke her komme med en masse tal og grafer, og ej heller hvordan undersøgelsen er gennemført – det må I selv læse mere om i rapporten – men jeg vil referere og reflektere over de vigtigste resultater, som hovedforfatteren Jeppe Bundsgaard præsenterede på konferencen.

De danske skoleelever
Helt grundlæggende viser resultaterne at de danske skoleelever klarer sig OK. De danske elever fik i gennemsnit 542 point, og derfor i toppen af kompetenceniveau 2 (se nedenstående forklaring af niveauerne). Derved ligger de på samme niveau som australske, polske, norske, sydkoreanske og hollandske elever. Danske elever ligger i gennemsnit højere end eleverne fra en række andre europæiske lande som Tyskland, Slovakiet, Slovenien, Litauen og Schweiz.

En kort forklaring af kompetenceniveauerne:

  • Niveau 1: De mindre gode (407-491 points). Kan bruge computeren som redskab. Basal forståelse af layout
  • Niveau 2: De middelgode (492-576 points). Kan samle information, udarbejde simple digitale produkter og kender til hacking
  • Niveau 3: De dygtige (577-661 points). Vælger oplysninger, er begyndende kritiske og designer flotte produkter
  • Niveau 4: De meget dygtige (over 661 points). Vælger oplysninger de skal bruge, forholder sig kritisk og designer flotte produkter til målgruppen

Omkring 4% af de danske elever ligger under Niveau 1. Her har vi altså en udfordring. Disse elever vil have meget svært ved selvstændigt at udarbejde digitale produkter. 4% er dog ganske få sammenlignet med de andre europiske lande.
Ca 17% ligger på niveau 1 og langt størstedelen – 46% – af de danske elever ligger på niveau 2. Vi har 30% som ligger på niveau 3, og kun 2% på niveau 4. 2% er faktisk lidt dårligere end mange af de andre lande, men det er ikke en signifikant forskel. Det tyder altså helt generelt på at vores danske elever faktisk er fint med, når vi sammenligner os med de andre lande. Nogen vil nok sige det er flotte tal, men jeg falder ikke bagover af begejstring. Jeg mener vi bør have langt flere op på niveau 3, for det er altafgørende at vores unge mennesker er i stand til at forholde sig kritisk til medierne, og det er faktisk – ud fra undersøgelsens præmisser – først på niveau 3 man kan det.

Drenge og piger
Undersøgelsen viser at der er en lille forskel mellem piger og drenge i forhold til IT kompetencer. Pigerne har i snit 12-15 point mere end drengene. Umiddelbart ser jeg ikke denne forskel som særlig stor. Og undersøgelsen viser da også, at når det kom til de mere “it nørdede” kompetencer, så er der en tendens til at drengene er en smule stærkere end pigerne.

Socioøkonomi
Undersøgelsen peger på at forældres job gør er forskel på børns/elevers IT kompetencer. Elever blandt de socioøkonomisk lavest stillede, har generelt lidt svagere IT kompetencer end dem fra det midterste (socioøkonomiske) felt. Jeg er ikke umiddelbart forbavset over dette resultat, men det gør det jo ikke mindre interessant. Vi bliver i undervisningen af vores børn og unge nødt til at være bevidste om denne problemstilling.

De danske skoler
Det viser sig at der ikke er en særlig stor spredning blandt de danske skoler. Der var kun ca 200 points forskel fra den skole som klarede sig dårligst, til den som klarede sig bedst. Og selv de skoler som klarede sig dårligst, var stadigvæk bedre placeret end gennemsnittet for mange andre lande (fx Tyrkiet). Jeg er glad for at der ikke er nogen skoler/områder i Danmark som falder helt igennem. Det havde jeg nok frygtet.

Lærerne
For mig er de resultater der omhandler lærerne mest interessante. Ikke fordi jeg ikke ser elevresultaterne som vigtige, men det er lærerne som har mulighed for at gøre en forskel. Vi skal have flere elever op på niveau 3 og 4, og det gøres kun ved at bruge digitale læremidler aktivt i undervisningen.
Det viser sig i undersøgelsen at lærerne er ganske positive overfor IT i undervisningen. De har stor tiltro til egne kompetencer, og anvender IT i undervisningen. 40% bruger det hver dag og yderligere 39% mindst en gang om ugen. Det er interessante tal, som viser at IT bliver brugt i undervisningen. Men det spændende spørgsmål er så hvordan lærerne bruger det, og det har undersøgelsen heldigvis også undersøgt.

Det er en klar tendens at IT i undervisningen oftest bliver brugt som præsentationsværktøj i forbindelse med lærerens fremlæggelse, og det viser sig også at det er i de mere traditionelle undervisningsformer at IT bliver brugt mest. IT bliver altså ikke brugt særlig meget  i de elevcentrerede, samarbejdende og undersøgende undervisningsformer. Dette er jeg rigtig ked af at læse, for IT er jo netop et meget stærkt værktøj i disse sammenhænge. Det lugter desværre alt for meget af at vi stadigvæk bare ”sætter strøm til bogen” i undervisningen af vores skoleelever. Vi bruger pc’en til at skrive stile, vi bruger Smartboardet som en god gammeldags kridttavle, vi bruger computer og projekter som “overheadprojektor”, vi læser bøger på pc’en/tabletten. Altså en ikke særlig innovativ tilgang.

Jeg håber denne undersøgelse kan være med til at gøre en forskel på dette område. Det er tydeligt at mange skoler er rigtig godt med, og allerede nu bruger IT i undervingenen på fantastiske måder. Men der er desværre stadigvæk alt for mange skoler og lærere som ikke udnytter det store potinetale. Digitale læremidler kan være med til at skabe en tiltrængt pædagogisk opdatering af undervisningen i vores folkeskoler. Vi skal have virkeligheden ind i klassen. Vi skal ramme elevernes verden (også elevernes online-verden). Vi skal lade dem kommunikere online med hinanden både i og uden for skolen. Vi skal støtte eleverne i at skabe kontakt til andre skoler nationalt og internationalt. Vi skal gøre vores elever og unge mennesker til kritiske bevidste brugere i den medieverden de bliver en del af.

At få vores elever op på et højere IT kompetenceniveau sker ikke af sig selv. Vores lærere er den vigtigste faktor i denne sammenhæng, og derfor skal der på vores skoler: Gennemføres efteruddannelse, oprettes ERFA-grupper, skabes mediepatruljer og de IT-ildsjæle der jo er derude skal bruges i så stort et omfang som overhovedet muligt.

ICILS undersogelse