“Facebook App” til Android bør blive bedre

Specielt i de ældre klasser kan Facebook med stor fordel bruges i undervisningen, og jeg har i et tidligere blogindlæg skrevet om nogle af af mine ideer og tanker.
Facebooks app fungerer rigtig godt på iPhones og iPads, mens Android versionen halter gevaldigt efter.
Dette vil der formentlig blive ændret på i fremtiden, for nu skal medarbejderne på Facebook skifte deres iPhones ud med Android. På denne måde skulle Facebookudviklerne langt tidligere i udviklingsprocessen, gerne indtænke styresystemet Android. Dette er faktisk et kendt begreb i IT udviklingsmiljøer og kaldes
“Eating your own dog food” 🙂

Kilde:
http://www.businessinsider.com/facebook-android-app-employees-2012-8

Facebook

Facebook er det sociale medie som har flest aktive brugere.  Mulighederne for at bruge Facebook i undervisningen er uudtømmelige, dog skal man være over 13 år for at have lov til at oprette en profil, og det gør det jo kun aktuelt i de ældre klasser. Men her er det så også et genialt værktøj.

Jeg har flere gange benyttet Facebookgrupper i min undervisning. Jeg har brugt gruppen som et bibliotek og diskussionsforum for faget jeg har undervist i. I facebookgruppen kan kursisterne/eleverne før, under og efter undervisningen diskutere forskellige emner, udveksle Youtube klip og uploade egne billeder.

Jeg kunne specielt forestille mig at brugen af Facebook kunne være effektiv i forbindelse med tema- og projektuger.