For en måneds tid siden hørte jeg tilfældigt at DR ville uddele Micro:bit til 4. klasser i de danske skoler (læs nederst hvordan du tilmelder din skole). Jeg var ikke klar over hvad en Micro:bit var, og blev derfor meget nysgerrig. Jeg undersøgte det, og fandt ud af at Micro:bit er en lille computer – meget lille computer. Den er ikke større end en æske tændstikker, og den er vel rettere et lille motherboard med lidt få tilføjelser.
Jeg fandt en udenlandsk webside, som forhandlede Micro:bit, og jeg købte Micro:bit Project:kit til 199 kr. Project:kit versionen betyder bare, at der følger lidt ekstra tilbehør med, som gør at det er nemt at komme igang med flere projekter (små lysdioeder, en buzzer (som kan lave lidt lyd) og tilslutningsledninger).
Hele konceptet bag Micro:bit, er at du kan programmere din Micro:bit. Du (1) programmere på din computer, (2) eksporterer din kode til en særlig type fil (hex-fil), og (3) kopiere den over på din Micro:bit. For mig er det vigtige måske ikke selve programmeringen, men mere det at børnene begynder at få en forståelse af hvordan vi kommunikere med teknologien. Hvis du aldrig har arbejdet med sådan noget før, kan det måske lyde lidt avanceret, men det er det ikke. Hvis du bare følger denne vejledning, så er du ret godt kørende: http://microbit.org/guide/quick/ I det hele taget findes der tonsvis at vejledninger og gode ideer til projekter på Internettet. Fra jeg havde pakket min Micro:bit ud, til jeg havde den første fil klar på min Mirco:bit, tror jeg der gik 25 minutter. Og når man først man har fanget konceptet, så er det kun fantasien der sætter grænser. Til programmeringsdelen benyttede jeg https://makecode.microbit.org/, som udmærker sig ved at være drag and drop, og har en fantastisk preview, som viser hvordan din Micro:bit reagere, ved de forskellige kodestumper du trækker ind.
DR er selvfølgelig også igang med deres branding, hvor du bl.a kan se en undervisningsvideo. https://www.dr.dk/skole/se-hvordan-bbc-microbit-bruges-i-undervisningen#!/ Hvis du tænker at din skole skal være en del af DRs “årgang ultra:bit”, så skal du også via ovenstående link tilmelde din skole. Hermed vil alle jeres elever i 4. klasse modtage en Micro:bit.
Jeg håber rigtig mange skoler vil tage imod dette flotte tilbud. Det er en genial måde at få teknolegioforståelse ind på skoleskemaet.