Pelle guldborg Hansen indledte læringsfestivallen med et indslag om Nudging. Nudging er et begreb der er blevet brugt mange år i gadebilledet og i supermarkeder. Fra gadebilledet kender vi det f.eks fra de malede fodspor på gågaden, som leder mod skraldespaden. Og fra supermarkedet kender vi nudging fra omplacering af fødevarer, fx hvor man flytter frugt og sundt slik til kassebåndet. Det handler alt sammen om at give os “et lille puf” i den rigtige – og sundere – retning.
Det interessante er så hvorvidt man kan overføre dette til uddannelsesektoren. Pelle kom desværre ikke med mange gode eksempler på hvordan man kan dette, men det gøres jo i nogen grad allerede. Fx i skolegården, hvor der tegnes hinkefelter, eller laves labyrinter, som eleverne på den ene eller anden måde er nødt til at passere. Ting som skal nudge eleverne til at røre sig mere.
Men kan man nudge eleverne til at mere viden? Jeg tror bestemt det er muligt. Her er et par eksempler jeg tænkte på under Pelles oplæg:
1: Placer spændende bøger i de områder eleverne “hænger ud”. Det er vel også det bibliotekerne gør i større og større stil, bare med omvendt fortegn: De placerer hyggekroge i læsesalen.
2: Lav diverse konkurrencer, med små præmier. Fx vha små konkurrence-apps
3: Lav QR koder med diverse temaer rundt omkring i skolegården
En af Pelles store kæpheste var at computere skal bandlyses fra klasseværelset, og han har da også været ude i medierne angående forbud af computere på RUC. Denne kæphest kunne han ikke lade være med at trække frem i mod slutningen af hans oplæg. “En tændt skærm tager alt for meget opmærksomhed, og da multitasking ikke eksisterer, så er det et problem i undervisningen. Multitasking er nemlig blot en række hurtige skift, og hvert skifte tager energi”. Han åbnede dog op for at medierne kun skal bruges hvor det giver rigtig god mening. Og så blev jeg lidt mere rolig, for det er langt hen af vejen også min holdning. Jeg ville dog så nok kunne finde flere steder hvor det giver mening end Pelle 😉
