Alme Skole har i det nye skoleår indført mobilfri skole. Dette forbud afstedkom en række initiativer blandt elverne, som overraskede skolens medarbejdere. Eleverne begyndte at lege gode gammledags fælleslege i skolegården og de begyndte fx også at spille kort med hinanden…
Og så fristes jeg lidt til retorisk at spørge: Hvad havde man egentlig forventet? Havde man regnet med at børnene vil sætte sig paralyseret – hver for sig – og stirre ind i væggen i frikvartererne, fordi de nu ikke har deres elskede mobiltelefoner!? Børn er fantastiske til at indrette sig til nye situationer, og de gider i hvert fald ikke at kede sig. Og når man tager noget fra dem, så finder de på noget andet.
Jeg synes det er fantastisk at eksperimentere, og prøve at ændre noget uhensigtsmæssigt. Alme Skole har taget mobiltelefonerne fra eleverne, og det lyder som om der er stor tilfredshed på skolen med den beslutning. Det er fint, jeg har bare et problem med generelle forbud som dette. Vi – lærere – skal støtte og guide vores elever, ikke bygge en forbudskultur.
Forestil dig dette scenarie: En skole vil have at eleverne skal stoppe med at bruge bandeord. Mange forskellige løsninger på problemet bliver diskuteret med ledelsen på lærerværelset. Beslutningen bliver at der oprettes et forbud mod at tale sammen i frikvartererne, for kun på denne måde kan man nemt og effektivt komme de forfærdelige bandeord til livs. Efter bare et par dage, er skolen blevet fuldstændig fri for bandeord, og medarbejderne er yderst tilfredse. Børnene leger stille og roligt sammen, og der er kommet en helt ny ro på skolen.
Jeg synes selvfølgelig at mit bandeords-eksempel, er helt absurd. Man har taget den letteste løsning af alle. Og selvfølgelig er det lykkedes at stoppe bandeordene, for de stakkels børn må jo ikke sige noget 🙂 Men måske havde alle parter været bedre tjent med at man i stedet for et totalt tale-forbud, havde arbejdede med den dårlige sprogkultur der eksisterede på skolen.
Når det første grin har lagt sig – over mit absurde eksempel – må jeg desværre indrømme, at jeg synes at det faktisk minder ret meget om det som er sket på Alme Skole…
Her et par løsningsorienterede forslag, som jeg synes Alme Skole, skal overveje i stedet for deres forbud. De kunne jo tage eleverne med på råd og fx komme frem til nogle af disse løsninger:
- En mobilfri dag dag om måneden (eller om ugen)
- Dagens første frikvarter kunne som pilotprojekt gøres mobilfrit (måske nogle af legene helt automatisk vil fortsætte ind i andet frikvarter)
- Mobilfri zoner i skolegården (her må man ikke bruge mobiltelefon)
- Tværfagligt uge-projekt om “gamle lege”
- Igangsættelse af en vedvarende dialog med eleverne om fordele og ulempler med vores brug af mobiltelefoner
- Hver mandag kunne en lærer i skolegården præsentere en ny leg i skolegården
Flere af disse løsninger ville kræve langt mere arbejde for lærere og ledelse, end det aktuelle forbud, men jeg tænker umiddelbart det ville give eleverne så meget mere. Det kunne være med til at ændre kulturen til det bedre, og samtidig undgå indførslen af en forbudskultur.
Link til artikel om Alme skoles forbud mod mobiltelefoner