3. Naturfag

Tommy og Peter har gang i et forskningsprojekt, og introducerer os for en række eksempler på hvordan teknologien med succes kan bruges i undervisningen.

Jeg vil dog ikke referere eksemplerne, i dette lille indlæg, men fokusere på nogle af de interessante kommentarer og retoriske spørgsmål de stiller os:

• Tommy og Peter stiller spørgsmålstegn ved om alle vores skoler og institutioner er klar til at møde de elever og studerende som starter. Den hellige grav er ikke vel forvaret bare fordi man har bunker af ny teknologi: LEGO, robotter, droner, etc. Det er ikke nok at de bare kan bruge det. Tommy slår på at dejlige danske ord som ”håndelag” og det at gøre sig ”Umage”, ofte er fraværende i nutidens skole. Hvis eleverne har gang i et stort teknologisk projekt, hvor lodningen ikke bliver udført rigtigt, fordi eleverne ikke har gjort sig umage, så kan projektet falde til jorden. Eleverne skal fx også kunne ohms lov for at få en diode til at lyse, hvis de kun har adgang til en meget kraftig strømkilde. Der er altså nogle helt grundlæggende ting, som ikke må glemmes bare fordi teknologien drages ind.
• Et andet interessant spørgsmål Tommy og Peter tager fat i, er hvordan skolerne håndterer de elever som ikke lykkes, og overbeviser dem om at deres projekt alligevel har været en succes – eller i hvert fald får de positive ting draget ud af projektet. Og omvendt, hvordan håndterer skolerne de elever som har gang i noget så stort, at de ikke an lade det ligge. De kan jo ikke bare fortsætte med det, for der skal jo læres nyt i næste uge?! Begge situationer, er noget vi i den ”producerende skole” skal tænke over.
• Arbejdet med teknologien er ofte et intenst forløb, og Tommy spørger os hvornår vi sidst har gennemført en 24 timers undervisningsdag? Altså med overnatning, hvor der hele vejen er fuld fokus på et specifikt projekt…Ingen tager hånden på. Tommy forklarer at dette med fordel kunne gøres i skolerne. Der sker virkelig noget i disse 24 timers forløb.