Tricia Wang

fortalte om “Power of using technology”. Fx kan studernede få lov at tage egne billeder fra rumstationen ISS. Og de kan så arbejde med deres egne billeder i klasselokalet. Det er utrolig motiverende. Teknologi og Big Data kan hjælpe os med at understøtte god læring. Men vi skal også være på vagt overfor teknologien, som altid skal fodres med både kvantitative og kvalitative data. Tricia kom med et interessant eksempel hvor teknologien fejlede, pga dårlig data: “Google photo” kategoriser billeder af en persons sorte venner som “gorillaer”. Algoritmen fejlede altså big time her…

Roger Schank

stillede spørgsmåltegn ved hvem der ejer læring. Og han svarede selv, at vi i hvert fald ikke selv gør det 🙂 Hele hans oplæg var meget interessant og han snakkede om en revolution af hele vores uddannelsesystem – og særligt det amerikanske – hvor tests fuldstændig skal afskaffes (det er blot “fire and forget”). De fleste af de 2.000 deltagere i den enorme sal nikkede undervejs, lige ind til han fortalte, at han havde kæmpet denne kamp sammen med Trump i hans valgkampagne (Trump skulle altså være af sammen overbevisning som Roger, når det kom til uddannelsesektoren). Da Roger nævnte at han støttede Trump, var det som om salen ikke nikkede så meget til de ting han sagde. Der blev nu mere nervøst smågrinet rundt omkring…en meget interessant oplevelse.

Gilly Salmon

tog os på en lille rejse fra undervisning/uddannelse version 1.0 til version 3.0. Fx er den lærende gået fra at være ren lærling (version 1.0) til at være medudvikler/forskningsassistent (version 3.0). Akademikeren er gået fra at være den autoritative ekspert til i dag at være læringsdesigner og leder. 

Jef Staes

kom med en af de – for mig – mest interessante pointer på EDUCA Berlin: 80% af os alle er ikke passionerede I forhold til det vi laver (arbejde, uddannelse, etc). Vi har brug for flere med passion og talent, og hans løsning er at vi må lade de passionerede lærer mere og de ikke passionerede sætte farten ned, så de kan finde passionen:

We need to let the passionate students learn more, and the not passionate students slow down, so they can find something to be passionate about.

Sidsel Marie Prag og Helle Rootzen

er begge fra danske DTU, og de gennemførte en Workshop med fokus på “Student driven learning”. Forbilledet er Hackathon hvor en gruppe studerene bliver placeret i et lokale i tre dag og tre nætter. De får fx opgaven: ”design fremtidens bil” eller ”design fremtidens indkøbsvogn”. Workshoppens pointe var at den “Hackatonske metode” med fordel kunne benyttes i flere sammenhænge i uddannelsessystemet.

Andreas Mack

forklarede at medarbejdere i virksomheder alt for sjældent tør at kaste sig ud i nye projekter pga KPI målinger (key performance indicators). KPI bliver en spændetrøje, og derfor det eneste man går efter. Man går efter det bedste tal på KPI-scalaen, og går ikke i en anden retning, selvom det nok havde været bedre for virksomheden.

You need to expand… YouTube was a dating portal from the beginning…

Marcia Conner

fortalte en historie fra hendes egen verden: I 1990 blev det besluttet at Microsoft skulle til at telefon-supportere DOS. Marcia blev bedt om at ansætte og uddanne over 1000 medarbejdere i løbet af en periode på 9 måneder. Det var nærmest en umulig opgave. Marcia og hendes kollega (som stod for ansættelserne) måtte gribe det helt anderledes an. De uddelte visitkort til samtlige allerede ansatte MS medarbejdere, og de blev bedt om at give disse visitkort, til folk de snakkede med i deres lokale netværk. Altså en af de første referral ansættelsesprocesser. Alle de nye medarbejdere som kom ind, blev testet og de fik så kun undervisning i de områder de ikke vidste noget om. De gav dem altså ikke en fuld og ens uddannelsespakke. Dag 2 af deres ansættelse blev de sat på telefonen.
Dette var et fuldstændigt uhørt eksempel på hurtig ansættelse og on-boarding, og det kunne kun lade sig gøre fordi man ikke så ansættelse og uddannelse på den gammeldags måde, hvor man ikke tør at slippe medarbejderen ud til kunden før han ved alt.

Alt for ofte prøver vi at gøre for mange ting. Vi bruger tiden på dumme ting, som ikke giver mening.

If we are out of time, it’s because we have done the wrong things

Erik Wilberg

forklarede at han på Bergens Busines School, har været med til at gennemføre Blended Learning på store hold. Sideløbende har de også gennemført tilsvarende kurser som traditionel tilstedeværelse. Det var tydeligt – i de tilbagemeldinger de har samlet ind –  at holdene der gennemførte uddannelsen via Blended Learning var langt mere positive og opnåede bedre resultater, end de hold som gennemførte på traditionel vis. Det er meget interessant, og viser mig endnu en gang, at Blended Learning virker fantastisk, hvis det bliver gjort rigtigt.
Begrebet Blended Learning er blevet brugt om mange forskellige situationer og med mange forskellige definitioner. Der begynder dog nu at tegne sig et billede af en vis form for enighed om at, Blended Learning er en kombination mellem tilstedeværelsesundervsining og online distance learning.

Wekit project

Og så nåede jeg også ind og høre lidt om Wekit, som er et stort projekt om Augmented Reality (AR). Det var selvfølgelig interessant, men det mest interessante var at prøve AR 🙂 Jeg har brugt en masse tid på Virtual reality, og har også selv flere forskellige briller, men AR har jeg aldrig prøvet i brilleversion (kun via mobiltelefon, hvor man så tager telefon op foran og så via kameraet får et digitalt lag). Brillen jeg prøvede var Microsofts HoloLens, som jo nok må siges at være en af de bedste på markedet pt (men de er endnu ikke udgivet i en consumerversion). Oplevelsen var rigtig fin. Jeg stod og beundrede en krop, hvor jeg så ved hjælp af håndbevægelser og stemmestyrring kunne zoome ind og tilføje flere detaljer i kroppens anatomi.

Jeg har netop udgivet publikationen “Blended Learning med succes”. Denne publikation er en opsummering af mine erfaringer med Blended Learning i regi af Forsvarsakademiet. Blended Learning (i vores definition), er måske ikke helt så relevant i indskolingen, men jeg ser stort potentiale i udskolingen. Hvis ikke det er relevant for dig, er du meget velkommen til at dele den med dit læringsnetværk. Nedenfor kan du læse min konklusion, men du får lige to definitioner som vi benytter i Forsvarsakademiet:

Blended Learning: et undervisningsforløb, der gennemføres som en kombination af fjernundervisnings- og tilstedeværelsesperioder.

Fjernundervisning: Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene (flere steder bruges begrebet e-læring)

Blended learning med succes – Konklusion:

Der findes ikke noget facit for, hvordan man udvikler Blended Learning. Der er mange måder at gribe det an på. Erfaringer fra kurset, som danner grundlag for denne publikation, viser dog, at der er en række parametre, som kan være medvirkende til at opnå succesfuld Blended Learning:

• Lærerne har i udviklingen af kurset mindst lige så stort fokus på fjernundervisningsperioderne som på tilstedeværelsesmodulerne.
• Lærerne har et sæt fælles retningslinjer. Retningslinjerne giver lærerne et beslutningsgrundlag for, hvordan de skal agere i forskellige situationer, og sikrer en ensartet kommunikation over for deltagerne.
• I fjernundervisningsperioderne arbejder deltagerne i grupper med gode diskuterbare opgaver. Det gode gruppearbejde giver deltagerne stor ansvarsfølelse over for hinanden samt en social ramme, som ellers kan være svær at opretholde i en onlinelæringsportal.
• Fjernundervisningsperioderne og tilstedeværelsesmodulerne tænkes sammen. De er ikke enkeltstående, men lever i kraft af hinanden. En af de vigtigste erfaringer i denne sammenhæng er, at der i tilstedeværelsesmodulerne afsættes tid til gruppedialog om de forskellige e-tivities/opgaver i fjernundervisningsperioderne.

Hele publikationen kan downloades gratis som e-bog eller pdf: “Blended Learning med succes“

Jeg arbejder til dagligt som uddannelseseskonsulent i Forsvarsakademiet, og vi har fornyligt udgivet bogen “Instruktørvirke i forsvaret”, som er en handlingsorienteret bog om god pædagogisk praksis. Forfatterne er mine gode kollegaer Orlogskaptajn og Master i Voksenpædagogik Thomas Grønlund og lektor og cand.mag Peter Sjøstedt. Jeg har også selv givet mit bidrag til bogen i afsnittet om digital læring og digitale hjælpemidler.

Selvom titlen på bogen (instruktørvirke i forsvaret) måske ikke virker så relevant for dig, så er bogen skrevet så læringsfolk “uden for hegnet” også kan have stor glæde af den. Bogen er blevet anmeldt af udviklingsdirektør Ulrik Bak Nielsen og han skriver bl.a. i sin flotte anmeldelse af Instruktørvirke i forsvaret:

Og det er netop med praktikerens øjne, at jeg for det meste opsøger pædagogisk litteratur. Derfor er det altid en befrielse og fornøjelse at læse de sjældne bøger, som tør stikke næsen frem og give et konkret bud på, hvordan man skal bedrive god formidling og undervisning. Litteratur, som tager den nysgerrige læser, læreren og praktikeren i hånden og fremlægger præcise bud og praktiske anvisninger.

Og her er ”Instruktørvirke i Forsvaret” et rigtig godt eksempel. Bogen er nemlig en lærebog. En kogebog, der med en god fornemmelse for den praktiske kronologi fortæller, hvordan man doserer, tilbereder og i hvilken rækkefølge ingredienserne tilsættes – og hvordan maden serveres.

Selvom hovedtemaet i bogen ikke er digital læring, så skulle du overveje at læse den. Der gives rigtig mange gode praktiske erfaringer videre om læring generelt.

OG VIGTIGST AF ALT: Instruktørvirke i forsvaret er gratis 🙂

Download den gratis som pdf: Gratis bog om pædagogik

Alme Skole har i det nye skoleår indført mobilfri skole. Dette forbud afstedkom en række initiativer blandt elverne, som overraskede skolens medarbejdere. Eleverne begyndte at lege gode gammledags fælleslege i skolegården og de begyndte fx også at spille kort med hinanden…

Og så fristes jeg lidt til retorisk at spørge: Hvad havde man egentlig forventet? Havde man regnet med at børnene vil sætte sig paralyseret – hver for sig – og stirre ind i væggen i frikvartererne, fordi de nu ikke har deres elskede mobiltelefoner!? Børn er fantastiske til at indrette sig til nye situationer, og de gider i hvert fald ikke at kede sig. Og når man tager noget fra dem, så finder de på noget andet.
Jeg synes det er fantastisk at eksperimentere, og prøve at ændre noget uhensigtsmæssigt. Alme Skole har taget mobiltelefonerne fra eleverne, og det lyder som om der er stor tilfredshed på skolen med den beslutning. Det er fint, jeg har bare et problem med generelle forbud som dette. Vi – lærere – skal støtte og guide vores elever, ikke bygge en forbudskultur.

Forestil dig dette scenarie: En skole vil have at eleverne skal stoppe med at bruge bandeord. Mange forskellige løsninger på problemet bliver diskuteret med ledelsen på lærerværelset. Beslutningen bliver at der oprettes et forbud mod at tale sammen i frikvartererne, for kun på denne måde kan man nemt og effektivt komme de forfærdelige bandeord til livs. Efter bare et par dage, er skolen blevet fuldstændig fri for bandeord, og medarbejderne er yderst tilfredse. Børnene leger stille og roligt sammen, og der er kommet en helt ny ro på skolen.

Jeg synes selvfølgelig at mit bandeords-eksempel, er helt absurd. Man har taget den letteste løsning af alle. Og selvfølgelig er det lykkedes at stoppe bandeordene, for de stakkels børn må jo ikke sige noget 🙂 Men måske havde alle parter været bedre tjent med at man i stedet for et totalt tale-forbud, havde arbejdede med den dårlige sprogkultur der eksisterede på skolen.

Når det første grin har lagt sig – over mit absurde eksempel – må jeg desværre indrømme, at jeg synes at det faktisk minder ret meget om det som er sket på Alme Skole…
Her et par løsningsorienterede forslag, som jeg synes Alme Skole, skal overveje i stedet for deres forbud. De kunne jo tage eleverne med på råd og fx komme frem til nogle af disse løsninger:

• En mobilfri dag dag om måneden (eller om ugen)
• Dagens første frikvarter kunne som pilotprojekt gøres mobilfrit (måske nogle af legene helt automatisk vil fortsætte ind i andet frikvarter)
• Mobilfri zoner i skolegården (her må man ikke bruge mobiltelefon)
• Tværfagligt uge-projekt om “gamle lege”
• Igangsættelse af en vedvarende dialog med eleverne om fordele og ulempler med vores brug af mobiltelefoner
• Hver mandag kunne en lærer i skolegården præsentere en ny leg i skolegården

Flere af disse løsninger ville kræve langt mere arbejde for lærere og ledelse, end det aktuelle forbud, men jeg tænker umiddelbart det ville give eleverne så meget mere. Det kunne være med til at ændre kulturen til det bedre, og samtidig undgå indførslen af en forbudskultur.

Link til artikel om Alme skoles forbud mod mobiltelefoner