Stine liv Johansen. Lektor PhD Aarhus Universitet. Hun har skrevet bogen “Børns leg med medier”. Hun kalder sig selv for Medie- og legeforsker.
Da kommunen besluttede at der skulle iPads ud i børnehaverne, blev Stine indraget i denne proces. Derfor har hun gjort et stort feltarbejde angående små børns brug af medier.
Dette fordrag er bygger på hendes findings:
Det er ingen børns primære behov at have en ipad. Børns behov er stadigvæk at indgå i sociale relationer. Men medierne kan danne gode rammer om de sociale kontekster.
Børnene leger med digitale medier, som de leger med alt mulig andet legetøj. Og i konteksten af små børn ser Stine iPadden som et virkelig godt legetøj.
Formålet med at spille et matematikspil, er ikke at lære matematik, men at komme i legestemning. Formålet med leg er leg. For at lege skal der bruges legemedier, og det kan være alt: En trampolin, et magasin som formes til papirsflyver, en pind eller en iPad.
Vores børn er “Generation touch”. For hvem dannelsen ikke er digital. Den er der bare. Og vores børn ved ikke den kan være farlig, de bruger den bare. Det er os voksne som hele tiden bekymrer os. Og fysioteraputerne er de mest kritiske, og en udtalelse som fx: “Vi ved ikke hvad det gør ved vores børn”, er meget brugt.
Men vi ved jo faktisk godt hvad det gør ved vores børn. Det kan åbne muligheder for fantastisk læring. Det har vi masser af pædagogiske undersøgelser der viser. Når digitale medier bliver brugt i en god pædagogisk kontakt, så er kan det virkelig rykke.
Aldersinddeling er det gængse billede i vores institutioner i dag. Vores børn bliver stigmatiseret på samme aldserstrin, og det er de voksne der har sat rammerne. I gamle dage var børn i langt højere grad sammen med ældre børn. Og de små lod sig inspirere af de store. Der blev set op til de store, og de små forsøgte at imitere de stores gøren og laden. I dag er de digitale som medier tråd i stedet for denne aldersspredning. De digitale medier er børns største inspiration til nye lege. Her kan de små nu se hvad de “de større børn” foretager sig og forsøge at efterligne dem. Netop derfor er medierne så interessante for børn. Hvis vi tager de digitale medier fra børnene så stigmatiserer vi dem blot endnu mere.
Stine er varm fortaler for at man bruger medierne som afslapning. Medierne er perfekte til overgangsperioder, fx fra tiden mellem institutionen og aftensmaden. Den såkaldte ulvetimen. I ulvetimen er de digitale medier et fantastisk hjælpemiddel til at markere at man nu er kommet hjem, og snart skal spise. Derfor skal man endelig lade sit barn sidde og se Ramasjang når de kommer hjem fra institutionen. Men selvfølgelig som så meget andet – alt med måde.
Slutteligt stiller hun os det spørgsmål, som hun er blevet stillet så mange gange i sin kommune: Hvad skal medierne egentlig i børnehaven?
Efter lidt mumleri blandt os tilhører svarer hun selv: Af den samme grund som fx fingermaling skal være der. Hvis fingermaling skal være der, så skal medierne også være der. Fingermaling er godt til noget og mindre godt til noget andet. Fx vil man ikke benytte fingermaling mens der spises frokost. En iPad er et fantastisk stykke legetøj. Det åbner op for så mange muligheder og inspirere børnene, hvorfor så ikke have det i børnehaven?
Men man skal som pædagog ville noget med iPadden, og sætte nogle læringsmål. Præcis på samme måde som man ville med fingermaling.
I får lige en lille Youtube af min datter for et år siden (hun var 6 måneder den gang) 🙂