Jeg har i en del år arbejdet uden for folkeskolen, og i de forskellige virksomheder jeg har ageret i, og på de konferencer jeg har deltaget i, har jeg ofte hørt denne sætning (og jo faktisk også hørt mig sige den selv):
“De unge mennesker der kommer ind i vores virksomheder er digitalt indfødte og forventer teknologi i læringsituationen”
Her forleden hørte jeg et oplæg med matematiklæreren Lis Zacho. I en parentesbemærkning, bør det siges at Lis også er afdelingsleder for Coding Pirates Frederiksberg, medlem af Council of Europe og medlem af undervisningsministeriets IT-rådgivningsgruppe. Lis havde nogle rigtig interessante betragtninger om hvordan vi kan og bør indrage teknologien bedre i vores undervisning, og hvordan mange lærere ikke er klædt ordenligt på til at integrere IT i undervisningen (At danske lærere godt kunne være mere IT kompetente, stemmer rigtig godt overens med undersøgelsen ICILS 2013). Men den pointe jeg bed mest mærke i, var at teknologi og læring på de danske skoler ikke er så langt fremme, som flere nok har for vane at påstå. Lis forklarede at 50% af den undervisning der gennemføres på de skoler hun er engagerret på, faktisk er helt traditionel med blyant, kladdehæfter og fysiske lærebøger. På sliden hvor hun forklarede denne pointe, var der billeder af børn (og unge) der arbejdede traditionelt med arbejdshæfter og blyanter. Og Lis forklarede, med et glimt i øjet, at hun havde været nødt til at gå ud på sin egen skole, for at tage billeder af den traditionelle undervisning der foregik, for det var nærmest umuligt at finde billeder af elever som blev undervist på traditionel vis på internettet. Alle de nyere billeder der bliver uploadet på internettet, er nemlig, som oftest, med teknologi som omdrejningspunkt. Der er ingen præstige i at vise billeder af unge mennesker, som sidder på rad og række og arbejder individuelt i hver deres analoge fysiske medie.
Det er dette jeg finder voldsomt interessant. I medierne hører og ser vi kun alle de nye og spændende teknologiske aktiviteter eleverne gennemfører i deres undervisning. Vi ser elever designe spændende matematiske figurer på deres 3D printer, vi ser elever samarbejde med en iPad som omdrejningspunkt, vi ser elever udforske nye spændende scenarier med Virtual Reality, vi ser elever fordybet i programmering af robotter. Alle situationer, som jo faktisk foregår på de danske skoler, men som jo desværre nok er mere undtagelsen end reglen. Sagt med andre ord:
Når fotografen tager hjem for at skrive sin artikel, så tager eleverne VR-brillerne af, slukker 3D printeren, og går ind i deres “gode gamle” klasselokale, åbner deres kladdehæfte, og sætter bollen under udsagnsleddet, og krydset under grundleddet.
Når nu landet ligger sådan i folkeskolen, så tror jeg faktisk ikke man generelt kan sige at unge mennesker (som der kommer i arbejde eller går videre i uddannelsesystemet), forventer brugen af teknologi over alt. Nok er de vand til at arbejde med teknologi – særligt i deres fritid – men de er bestemt ikke opvokset i en verden hvor teknologi har gennemsyret alt hvad de har foretaget sig.
Argumentet for at bruge teknologi i mødet med vores unge mennesker, skal derfor være, at det rent pædagogisk kan være et bedre værktøj/virkemiddel end pen og papir, fremfor at de unge mennesker forventer det.
