Du har sikkert prøvet at være til en konference eller til et møde med mange deltagere, hvor seancen afsluttes med at spørge salen om der er nogen spørgsmål. Det kan der være en masse udfordringer med:

• Pinlig tavshed, fordi ingen tør at tale i den store forsamling
• Dårlig lyd, så kun folk i nærheden af spørgeren, kan høre spørgsmålet
• Der bruges dyrebar tid på irrelevante spørgsmål

Sli.do er et fantastisk Q&A system. Der findes en del af disse systemer på nettet, men Slido udmærker sig på forskellige måder. Gratis versionen, har mulighed for at 1000 deltagere kan svare og der er mulighed for at uprate (like) hinandens spørgsmål. Hermed er det kun de mest relevante spørgsmål, som der bliver brugt tid på i spørgeperioden.

Slido er helt sikkert tænkt til store forsamlinger, men jeg kan også fint se det brugt i undervisningssituationen – særligt hvis man har et større hold, eller måske har samlet flere klasser til elevpræsentationer. Prøv det af, det er rigtig nemt at komme igang:

1. Går til slido.com og registrer dig, eller bare brug dit google login hvis du har sådan et
2.  Giv dit event et navn og vælg “interaktiv Q&A”
3. Du får et #nummer
4. Så er du igang – du starter i “Admin view”, og kan så gå til “Present view”, når du er klar til at deltagerne skal stille spørgsmål

I nedenstående video fortæller Alistair Cohen på sin lidt humoristiske måde om Slido, og han har faktisk en del gode pointer for hvorfor Slido giver rigtig god mening.

 

Jeg er blevet bekendt med et lille nyt læringsværktøj, som jeg gerne vil dele med jer. Det er et “Audience response system“, altså et system hvor elever eller andre tilhørere, kan svare på dine spørgsmål på deres mobiltelefoner. Jeg har før skrevet om systemerne PollEverywhere og IQpoll, som begge er gode systemer, de har dog begrænsninger på antal tilhørere som kan svare på de spørgsmål du stiller: PollEverywhere max 40 og IQpoll max 100. Ofte er dette mere end rigeligt, og derfor kan en af disse to værktøjer være rigtig fine for dig, men hvis du fra tid til anden har meget store forsamlinger foran dig (fx skolesamlinger, konferencer, forældredag, etc), så kan der være behov for et system som ikke sætter begrænsning på antal tilhøre som kan svare, og her kan Mentimeter være løsningen. Gratis-versionen af Mentimeter har ingen begrænsninger på nær antal af spørgsmål i hver session du laver (2 spørgsmål, og 3 hvis du inviterer en “ven” på email). Du kan dog bare lave flere sessions, så problemet er ikke større. Mentimeter har mange forskellige muligheder for spørgsmåltyper (endda nogen som de to andre ikke har):

 Særlig quizzen er interessant, da den er en light version af fx Kahoot, altså et system hvor deltagerne kan kæmpe mod hinanden.

Det er ganske nemt at komme igang.

1. Du går til https://www.mentimeter.com/
2. Du opretter dig med email
3. Du udvikler spørgsmål
4. Du klikker “present” (med tændt projektor).
5. Dine elever kan nu se at de skal gå til menti.com på deres mobiltelefon og skrive en kode

Jeg var til DI-konference (Dansk Industri) i sidste uge med overskriften ”Education 4.0”. Det var en virkelig flot (og gratis) konference DI havde stablet på benene, og folk måtte da også, lang tid før tilmeldingsfristen, registrere sig til venteliste. Jeg var dog heldigvis tidligt ude, for da jeg så agendaen, så var der ikke så meget tvivl. Den skulle jeg med på.
DI havde valgt at kalde konferencens for ”Education 4.0”, og jeg var rent faktisk en lille smule i tvivl om hvad DI præcist mente med dette. Dette fik direktøren fra DI – Tine Roed – dog fint forklaret i sin velkomst. Educations 4.0 har reference til den fjerde industrielle revolution (Robotter, Data og Internet of things) som vi står overfor. Vi undervisere skal selvfølgelig klæde vores elever eller studerende på til at kunne agere i denne fjerde revolution – derfor Education 4.0.

Peter Fisk, GiniusWorks

Peter er CEO i virksomheden GiniusWorks (konsulenthus som inspirerer virksomheder til vækst og innovation). Peters hovedpunkter var:

• Vi lever i en foranderlig – fantastisk – verden
• Vi skal ”adabte” til fremtiden
• Leverandør og modtager kommer tættere på hinanden (fx Uber, AirBNB, etc)
• Små agile virksomheder er fremtiden (Chatsystemet ”Whats app”, blev solgt for 103 milliarder danske kroner, og det blev skabt af 17 medarbejdere på 3 år)
• Man skal ikke i fremtiden tænke i små skridt i sin udvikling, man skal tænke på visionen på den lange bane, og gå efter den

Jeg har hørt foredrag som disse en del gange på andre konferencer, så ikke så meget nyt under solen for mig, men Peter har alligevel en rigtig god måde at sælge varen på. Jeg fornemmede også at det helt sikkert var et aktuelt indlæg for det bredde publikum.

Ole Sejr Iversen, Aarhus Universitet

Ole fortsætter i sporet på Peter Fisk, men har mere fokus på hvordan vores folkeskole skal danne eleverne i fremtiden. Ole bliver fortvivlet når han ser børns skemaer i dag. De ligner i store træk hans skema fra den gang han gik i skole.

Ole forklarer at der er behov for et nyt fag på skoleskeamet: Computational Thinking and Design – et fag som grundlæggende handler om at lære eleverne at kommunikere med computeren (mange lande har allerede dette fag på skoleskemaet). Men Ole forklarer også at vi ikke kan lægge os fast på hvad det 21. århundrede kræver af kompetencer. Vi må hele tiden redefinere og tilpasse det vi underviser vores elever i. Men vi skal under alle omstændigheder lære vores elever af mestre det digitale og gøre dem til digitale medborgere.
Ole mener vi skal se på – og lade os inspirere af – de lærere som allerede gør det godt. Dette er også en af mine kæpheste, og jeg ynder i denne sammenhæng gerne at komme med et citat Dr. Larry Johnson (uddybet i dette blogindlæg):
”FREMTIDEN ER HER ALLEREDE, DEN ER BARE ULIGE FORDELT…”

Spor, Business-Worklife: Dong

Jeg vil ikke skrive meget om sikkerhedschef Kjeld Fjords indlæg – tænker ikke I har det store behov for at høre om livet på en boreplatform  Grundlæggende handlede det dog også om et e-læringsprogram som de har fået udviklet, og her var en af Kjelds pointer at man skal skære ind til benet i forhold til indhold. Medarbejdere/studerende gider ikke at høre og læse om alt, men kun det vigtigste – hvorfor Kjeld så i denne sammenhæng mente vi (pædagoger og læringsfolk) skulle vide så meget om sikkerhed og livet på en boreplatform, skal jeg lade være usagt 😉

Spor, Business-Worklife: Grundfos

Grundfos har de sidste mange år haft gang i et meget interessant rejse. En rejse fra ren tilstedeværelsesundervisning og frem mod Blended Learning – og når medarbejderne møder ind på ”The Poul Due Jensen Academy”, så er Grundfos i høj grad bevidste om at Face2Face tid er dyrebar, og derfor skal forholdene være fantastiske.
Se denne video: https://youtu.be/0fwGI6yjZBA

Spor, Business-Worklife: MHI Vestas

MHI Vestas er i gang med at få udviklet en kæmpe offshore vindmølle. Medarbejderne skal trænes i at reparere og servicere denne mølle. MHI Vestas stod derfor over for beslutningen om der skulle bygges en fysisk simulator med rigtige elskabe, etc. eller om simulatoren skulle udvikles i 3D. De valgte det sidste og har fået bygget en helt fantastisk simulator. Ikke i Virtual reality – som de ellers først havde undersøgt – men som en simulator på en kæmpe touch-skærm. Business casen er fantastisk i forhold til en fysisk simulator, og det interessante er at den er ved at revolutionere måden undervisningen kører på i klasselokalet. Før har underviseren brugt PowerPoint til at vise de forskellige funktionaliteter og systemfejl, og eleverne har bare siddet på deres pladser. Men nu forgår det meste af undervisningen ved og omkring simulatoren. Meget interessant hvordan teknologien i denne situation er med til at styrke læring. Det er jo almen kendt at forudsætningerne for læring ikke er de bedste når man blot sidder på sin plads og ”modtager”.

Jeg kunne forstå på både Claus Riekehr fra CadPeople (som har udviklet simulatoren) og Elisabeth Mygind Thorsen fra HMI Vestas, at de vil holde fokus på hvornår teknikken også vil gøre det muligt at tilbyde simulatoren som Virtual Reality. Virtual Reality vil jo om muligt gøre simulatoren endnu mere mobil.

Moderniseringsstyrelsen

Per Brogård forsøgte ikke i sit oplæg at gøre styrelsen mere innovativ og moderne end den egentlig er. Per forklarer at de på nuværende tidspunkt nok kun er på Education 1.0 eller 2.0, men at de helt sikkert har en vision om at komme op på Education 4.0. Dette skulle gerne støttes ved at Moderniseringsstyrelsen har taget en beslutning om at lade deres LMS system gå over i ”The Cloud”. SABA, som er deres leverandør, har udviklet et LMS, med Social Learning og kollaboration i fokus. Det bliver meget interessant at følge denne rejse.

Annika Büchert Lindberg, Aarhus Universitet

Annikas indlæg havde navnet: ”Læring går aldrig af mode, kun måde vi lærer på”. Denne overskrift var nok mest for at provokere, for allerede på hendes anden slide kommer hun med et bedre bud på en titel, nemlig: Læring går aldrig af mode, kun måde vi lærer underviser på. Og det tror jeg hun har et i 
Digital læring giver nye og effektive muligheder, og på Aarhus universitet har de oplevet at studerende som har fulgt et online forløb, faktisk klarede sig bedre til eksamen, end dem som havde fulgt det samme fag som traditionel tilstedeværelsesundervisning.
Undervejs brugte Anikka læringsværktøjet MENTI til at stille og spørgsmål. Dette ”tool” er nyt for mig, og jeg skal nok tilføje det til værktøjslisten, når jeg har fået kigget mere på det (umiddelbart virker det dog rigtig interessant, da det kan bruges i en gratis version som tilbyder uendelige antal deltagere).

Charlotte Schmidt, Danske Bank

Danske Bank står – som alle andre finansielle virksomheder – overfor store udfordringer i den fremtid vi går i møde. Begrebet ”Disruption” er selvfølgelig det helt store buzzword. Vi skal ikke have vores medarbejdere til at gennemføre kæmpe e-læringsprogrammer, men fx i stede for fokusere på små – on demand – videoer, også kaldet Micro Learning.
Da jeg hørte Charlottes oplæg kom jeg til at tænke på Marcia Conner. Marcia gennemført en rigtig fin workshop på Educa Berlin 2016, og hun havde en vigtig pointe om brugen af vores tid – Hun forklarede at vi alt for ofte prøver at gøre for mange ting. Vi bruger tiden på dumme ting, som ikke giver mening.
”If we are out of time, it’s because we have done the wrong things”

Helle Rootzén, LearnT DTU

En af Helles kæpheste er, at hvis vi øger læring, vil verden blive et bedre sted at leve. Det vil være med til at bekæmpe ulighed, ekstremisme, etc. Dette kan måske virke lidt ”halleluja-agtigt”, men det er jo interessant i en verden, hvor teknologien pludselig kan være med til at udbrede læring på et helt nyt niveau end verden nogen sinde har oplevet før.
Helle stiller det interessante spørgsmål: Hvad skal vi lære når teknologien ved alt (viden)? Hun forklarer at vi er nødt til at reflektere over dette i vores undervisning, og måske er et af de gode svar at vi måske skal være gode til at stille de gode spørgsmål.
Vi har brug for et nyt læringskoncept, som ikke er linært. Helle Rootzén opfordrede med noget på hjertet i denne sammenhæng, om at tage fat i hende.

Jakob Harder, STIL (Styrelsen for IT og Læring)

Jakobs grundtanke er selvfølgelig at vi skal gøre eleverne klar fremtiden. Og i denne sammenhæng skal vi kigge på hvordan lærerne er klædt på til opgaven. Jakob tager fat i ICIL rapporten, som jo desværre konkluderer at de danske lærere primært er gode til at bruge teknologier i traditionelle sammenhænge (fx som PowerPoint). Jeg har skrevet et længere indlæg om ICIL rapporten, hvis det kunne have interesse.
Jakob have en interessant anekdote, som ret fint viser hvilken fremtid vi står lig overfor. Jakob var på besøg på en maskinmesterskole, hvor eleverne ikke stod ved drejebænke, som man jo måske havde forestillet sig. Nej de stod ved store industrirobotter, justerede eller arbejde med robottens computer. Elevernes vigtigste dag på ugen var fredag, for her skulle de sikre sig at robotterne var fuldstændig klar til weekendens arbejde, så deres produkter var klar mandag morgen.

Elise Hauge, formand for DI og Global manager i SimCorp

E-læring er et meget vigtigt redskab for Elises medarbejdere og kollegaer i SimCorp. De få meget mere for pengene i en Global virksomhed som deres. Hun brugte et eksempel, hvor de inviterer en professionel speaker fra USA til deres hovedkvarter i Danmark. Når alt er betalt og speakeren er kommet hjem til USA igen, så kan det godt være løbet op i 150.000 kr. Men hvis SimCorp får den samme speaker til at lave en film tilegnet til virksomheden, så kan det fx lade sig gøre for 30.000 kr. Og denne film kan ses og genses af samtlige medarbejdere. Det er en ret god businesscase.
Elise sluttede med at fortælle en lille anekdote: For et par dage siden havde hun kigget på sin lille nye nevø, og tænkt om han nogen sinde ville komme til at sidde i et klasselokale.
Tanken er sjov, og selvom jeg er ”digital positivist” i en eksponentiel udvikling, så må jeg nok indrømme, at jeg tror der stadigvæk vil findes traditionelle klasselokaler om 5 år. 200 års undervisningstradition bliver ikke fuldstændig revolutioneret på 5 år. Selvfølgelig vil der være helt nye måder at undervise på om 5 år og Face2face klasseundervisning vil formentlig være sjældnere end i dag.
Jeg tror på vi går mod langt mere individuel undervisning og undervisningsspor. Vi vil ikke have en skole som har fællesfag i dansk, tysk, engelsk og matematik. Hver elev vil have sit eget individualiserede skema, som han/hun har udviklet i samarbejde med sin mentor/studievejleder/forældre (selv i folkeskolen). Men min horisont hedder ikke 5 år, nok nærmere 20 🙂 Det skal dog lige, retfærdigvis, siges at Elise ikke forklarede at hun mente nevøen aldrig ville opleve et undervisningslokale, det var blot en refleksion hun havde.

 

Tak til DI for en fantastisk konference om Education 4.0!

Ovestående er mit beskedne bidrag til de mange som ikke kunne deltage.

Her kan samtlige præsentationer hentes som PDF, hvis du har lyst til at dykke et spadetik dybere i enkelte af indlæggene

Tricia Wang

fortalte om “Power of using technology”. Fx kan studernede få lov at tage egne billeder fra rumstationen ISS. Og de kan så arbejde med deres egne billeder i klasselokalet. Det er utrolig motiverende. Teknologi og Big Data kan hjælpe os med at understøtte god læring. Men vi skal også være på vagt overfor teknologien, som altid skal fodres med både kvantitative og kvalitative data. Tricia kom med et interessant eksempel hvor teknologien fejlede, pga dårlig data: “Google photo” kategoriser billeder af en persons sorte venner som “gorillaer”. Algoritmen fejlede altså big time her…

Roger Schank

stillede spørgsmåltegn ved hvem der ejer læring. Og han svarede selv, at vi i hvert fald ikke selv gør det 🙂 Hele hans oplæg var meget interessant og han snakkede om en revolution af hele vores uddannelsesystem – og særligt det amerikanske – hvor tests fuldstændig skal afskaffes (det er blot “fire and forget”). De fleste af de 2.000 deltagere i den enorme sal nikkede undervejs, lige ind til han fortalte, at han havde kæmpet denne kamp sammen med Trump i hans valgkampagne (Trump skulle altså være af sammen overbevisning som Roger, når det kom til uddannelsesektoren). Da Roger nævnte at han støttede Trump, var det som om salen ikke nikkede så meget til de ting han sagde. Der blev nu mere nervøst smågrinet rundt omkring…en meget interessant oplevelse.

Gilly Salmon

tog os på en lille rejse fra undervisning/uddannelse version 1.0 til version 3.0. Fx er den lærende gået fra at være ren lærling (version 1.0) til at være medudvikler/forskningsassistent (version 3.0). Akademikeren er gået fra at være den autoritative ekspert til i dag at være læringsdesigner og leder. 

Jef Staes

kom med en af de – for mig – mest interessante pointer på EDUCA Berlin: 80% af os alle er ikke passionerede I forhold til det vi laver (arbejde, uddannelse, etc). Vi har brug for flere med passion og talent, og hans løsning er at vi må lade de passionerede lærer mere og de ikke passionerede sætte farten ned, så de kan finde passionen:

We need to let the passionate students learn more, and the not passionate students slow down, so they can find something to be passionate about.

Sidsel Marie Prag og Helle Rootzen

er begge fra danske DTU, og de gennemførte en Workshop med fokus på “Student driven learning”. Forbilledet er Hackathon hvor en gruppe studerene bliver placeret i et lokale i tre dag og tre nætter. De får fx opgaven: ”design fremtidens bil” eller ”design fremtidens indkøbsvogn”. Workshoppens pointe var at den “Hackatonske metode” med fordel kunne benyttes i flere sammenhænge i uddannelsessystemet.

Andreas Mack

forklarede at medarbejdere i virksomheder alt for sjældent tør at kaste sig ud i nye projekter pga KPI målinger (key performance indicators). KPI bliver en spændetrøje, og derfor det eneste man går efter. Man går efter det bedste tal på KPI-scalaen, og går ikke i en anden retning, selvom det nok havde været bedre for virksomheden.

You need to expand… YouTube was a dating portal from the beginning…

Marcia Conner

fortalte en historie fra hendes egen verden: I 1990 blev det besluttet at Microsoft skulle til at telefon-supportere DOS. Marcia blev bedt om at ansætte og uddanne over 1000 medarbejdere i løbet af en periode på 9 måneder. Det var nærmest en umulig opgave. Marcia og hendes kollega (som stod for ansættelserne) måtte gribe det helt anderledes an. De uddelte visitkort til samtlige allerede ansatte MS medarbejdere, og de blev bedt om at give disse visitkort, til folk de snakkede med i deres lokale netværk. Altså en af de første referral ansættelsesprocesser. Alle de nye medarbejdere som kom ind, blev testet og de fik så kun undervisning i de områder de ikke vidste noget om. De gav dem altså ikke en fuld og ens uddannelsespakke. Dag 2 af deres ansættelse blev de sat på telefonen.
Dette var et fuldstændigt uhørt eksempel på hurtig ansættelse og on-boarding, og det kunne kun lade sig gøre fordi man ikke så ansættelse og uddannelse på den gammeldags måde, hvor man ikke tør at slippe medarbejderen ud til kunden før han ved alt.

Alt for ofte prøver vi at gøre for mange ting. Vi bruger tiden på dumme ting, som ikke giver mening.

If we are out of time, it’s because we have done the wrong things

Erik Wilberg

forklarede at han på Bergens Busines School, har været med til at gennemføre Blended Learning på store hold. Sideløbende har de også gennemført tilsvarende kurser som traditionel tilstedeværelse. Det var tydeligt – i de tilbagemeldinger de har samlet ind –  at holdene der gennemførte uddannelsen via Blended Learning var langt mere positive og opnåede bedre resultater, end de hold som gennemførte på traditionel vis. Det er meget interessant, og viser mig endnu en gang, at Blended Learning virker fantastisk, hvis det bliver gjort rigtigt.
Begrebet Blended Learning er blevet brugt om mange forskellige situationer og med mange forskellige definitioner. Der begynder dog nu at tegne sig et billede af en vis form for enighed om at, Blended Learning er en kombination mellem tilstedeværelsesundervsining og online distance learning.

Wekit project

Og så nåede jeg også ind og høre lidt om Wekit, som er et stort projekt om Augmented Reality (AR). Det var selvfølgelig interessant, men det mest interessante var at prøve AR 🙂 Jeg har brugt en masse tid på Virtual reality, og har også selv flere forskellige briller, men AR har jeg aldrig prøvet i brilleversion (kun via mobiltelefon, hvor man så tager telefon op foran og så via kameraet får et digitalt lag). Brillen jeg prøvede var Microsofts HoloLens, som jo nok må siges at være en af de bedste på markedet pt (men de er endnu ikke udgivet i en consumerversion). Oplevelsen var rigtig fin. Jeg stod og beundrede en krop, hvor jeg så ved hjælp af håndbevægelser og stemmestyrring kunne zoome ind og tilføje flere detaljer i kroppens anatomi.

Jeg har netop udgivet publikationen “Blended Learning med succes”. Denne publikation er en opsummering af mine erfaringer med Blended Learning i regi af Forsvarsakademiet. Blended Learning (i vores definition), er måske ikke helt så relevant i indskolingen, men jeg ser stort potentiale i udskolingen. Hvis ikke det er relevant for dig, er du meget velkommen til at dele den med dit læringsnetværk. Nedenfor kan du læse min konklusion, men du får lige to definitioner som vi benytter i Forsvarsakademiet:

Blended Learning: et undervisningsforløb, der gennemføres som en kombination af fjernundervisnings- og tilstedeværelsesperioder.

Fjernundervisning: Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene (flere steder bruges begrebet e-læring)

Blended learning med succes – Konklusion:

Der findes ikke noget facit for, hvordan man udvikler Blended Learning. Der er mange måder at gribe det an på. Erfaringer fra kurset, som danner grundlag for denne publikation, viser dog, at der er en række parametre, som kan være medvirkende til at opnå succesfuld Blended Learning:

• Lærerne har i udviklingen af kurset mindst lige så stort fokus på fjernundervisningsperioderne som på tilstedeværelsesmodulerne.
• Lærerne har et sæt fælles retningslinjer. Retningslinjerne giver lærerne et beslutningsgrundlag for, hvordan de skal agere i forskellige situationer, og sikrer en ensartet kommunikation over for deltagerne.
• I fjernundervisningsperioderne arbejder deltagerne i grupper med gode diskuterbare opgaver. Det gode gruppearbejde giver deltagerne stor ansvarsfølelse over for hinanden samt en social ramme, som ellers kan være svær at opretholde i en onlinelæringsportal.
• Fjernundervisningsperioderne og tilstedeværelsesmodulerne tænkes sammen. De er ikke enkeltstående, men lever i kraft af hinanden. En af de vigtigste erfaringer i denne sammenhæng er, at der i tilstedeværelsesmodulerne afsættes tid til gruppedialog om de forskellige e-tivities/opgaver i fjernundervisningsperioderne.

Hele publikationen kan downloades gratis som e-bog eller pdf: “Blended Learning med succes“

Jeg arbejder til dagligt som uddannelseseskonsulent i Forsvarsakademiet, og vi har fornyligt udgivet bogen “Instruktørvirke i forsvaret”, som er en handlingsorienteret bog om god pædagogisk praksis. Forfatterne er mine gode kollegaer Orlogskaptajn og Master i Voksenpædagogik Thomas Grønlund og lektor og cand.mag Peter Sjøstedt. Jeg har også selv givet mit bidrag til bogen i afsnittet om digital læring og digitale hjælpemidler.

Selvom titlen på bogen (instruktørvirke i forsvaret) måske ikke virker så relevant for dig, så er bogen skrevet så læringsfolk “uden for hegnet” også kan have stor glæde af den. Bogen er blevet anmeldt af udviklingsdirektør Ulrik Bak Nielsen og han skriver bl.a. i sin flotte anmeldelse af Instruktørvirke i forsvaret:

Og det er netop med praktikerens øjne, at jeg for det meste opsøger pædagogisk litteratur. Derfor er det altid en befrielse og fornøjelse at læse de sjældne bøger, som tør stikke næsen frem og give et konkret bud på, hvordan man skal bedrive god formidling og undervisning. Litteratur, som tager den nysgerrige læser, læreren og praktikeren i hånden og fremlægger præcise bud og praktiske anvisninger.

Og her er ”Instruktørvirke i Forsvaret” et rigtig godt eksempel. Bogen er nemlig en lærebog. En kogebog, der med en god fornemmelse for den praktiske kronologi fortæller, hvordan man doserer, tilbereder og i hvilken rækkefølge ingredienserne tilsættes – og hvordan maden serveres.

Selvom hovedtemaet i bogen ikke er digital læring, så skulle du overveje at læse den. Der gives rigtig mange gode praktiske erfaringer videre om læring generelt.

OG VIGTIGST AF ALT: Instruktørvirke i forsvaret er gratis 🙂

Download den gratis som pdf: Gratis bog om pædagogik

Alme Skole har i det nye skoleår indført mobilfri skole. Dette forbud afstedkom en række initiativer blandt elverne, som overraskede skolens medarbejdere. Eleverne begyndte at lege gode gammledags fælleslege i skolegården og de begyndte fx også at spille kort med hinanden…

Og så fristes jeg lidt til retorisk at spørge: Hvad havde man egentlig forventet? Havde man regnet med at børnene vil sætte sig paralyseret – hver for sig – og stirre ind i væggen i frikvartererne, fordi de nu ikke har deres elskede mobiltelefoner!? Børn er fantastiske til at indrette sig til nye situationer, og de gider i hvert fald ikke at kede sig. Og når man tager noget fra dem, så finder de på noget andet.
Jeg synes det er fantastisk at eksperimentere, og prøve at ændre noget uhensigtsmæssigt. Alme Skole har taget mobiltelefonerne fra eleverne, og det lyder som om der er stor tilfredshed på skolen med den beslutning. Det er fint, jeg har bare et problem med generelle forbud som dette. Vi – lærere – skal støtte og guide vores elever, ikke bygge en forbudskultur.

Forestil dig dette scenarie: En skole vil have at eleverne skal stoppe med at bruge bandeord. Mange forskellige løsninger på problemet bliver diskuteret med ledelsen på lærerværelset. Beslutningen bliver at der oprettes et forbud mod at tale sammen i frikvartererne, for kun på denne måde kan man nemt og effektivt komme de forfærdelige bandeord til livs. Efter bare et par dage, er skolen blevet fuldstændig fri for bandeord, og medarbejderne er yderst tilfredse. Børnene leger stille og roligt sammen, og der er kommet en helt ny ro på skolen.

Jeg synes selvfølgelig at mit bandeords-eksempel, er helt absurd. Man har taget den letteste løsning af alle. Og selvfølgelig er det lykkedes at stoppe bandeordene, for de stakkels børn må jo ikke sige noget 🙂 Men måske havde alle parter været bedre tjent med at man i stedet for et totalt tale-forbud, havde arbejdede med den dårlige sprogkultur der eksisterede på skolen.

Når det første grin har lagt sig – over mit absurde eksempel – må jeg desværre indrømme, at jeg synes at det faktisk minder ret meget om det som er sket på Alme Skole…
Her et par løsningsorienterede forslag, som jeg synes Alme Skole, skal overveje i stedet for deres forbud. De kunne jo tage eleverne med på råd og fx komme frem til nogle af disse løsninger:

• En mobilfri dag dag om måneden (eller om ugen)
• Dagens første frikvarter kunne som pilotprojekt gøres mobilfrit (måske nogle af legene helt automatisk vil fortsætte ind i andet frikvarter)
• Mobilfri zoner i skolegården (her må man ikke bruge mobiltelefon)
• Tværfagligt uge-projekt om “gamle lege”
• Igangsættelse af en vedvarende dialog med eleverne om fordele og ulempler med vores brug af mobiltelefoner
• Hver mandag kunne en lærer i skolegården præsentere en ny leg i skolegården

Flere af disse løsninger ville kræve langt mere arbejde for lærere og ledelse, end det aktuelle forbud, men jeg tænker umiddelbart det ville give eleverne så meget mere. Det kunne være med til at ændre kulturen til det bedre, og samtidig undgå indførslen af en forbudskultur.

Link til artikel om Alme skoles forbud mod mobiltelefoner