ICILS undersøgelse – Institut for Uddannelse og pædagogik

I forgårs var jeg til en meget interessant konference på Institut for Uddannelse og Pædagogik (det gamle DPU). Konferencens primære tema var afslutningen af en stor international undersøgelse af elevers IT og computerfærdigheder (ICILS The International Computer and Information Literacy Study 2013). Og for mig var præsentationen af de danske resultater særlig interessante.
Jeg vil ikke her komme med en masse tal og grafer, og ej heller hvordan undersøgelsen er gennemført – det må I selv læse mere om i rapporten – men jeg vil referere og reflektere over de vigtigste resultater, som hovedforfatteren Jeppe Bundsgaard præsenterede på konferencen.

De danske skoleelever
Helt grundlæggende viser resultaterne at de danske skoleelever klarer sig OK. De danske elever fik i gennemsnit 542 point, og derfor i toppen af kompetenceniveau 2 (se nedenstående forklaring af niveauerne). Derved ligger de på samme niveau som australske, polske, norske, sydkoreanske og hollandske elever. Danske elever ligger i gennemsnit højere end eleverne fra en række andre europæiske lande som Tyskland, Slovakiet, Slovenien, Litauen og Schweiz.

En kort forklaring af kompetenceniveauerne:

• Niveau 1: De mindre gode (407-491 points). Kan bruge computeren som redskab. Basal forståelse af layout
• Niveau 2: De middelgode (492-576 points). Kan samle information, udarbejde simple digitale produkter og kender til hacking
• Niveau 3: De dygtige (577-661 points). Vælger oplysninger, er begyndende kritiske og designer flotte produkter
• Niveau 4: De meget dygtige (over 661 points). Vælger oplysninger de skal bruge, forholder sig kritisk og designer flotte produkter til målgruppen

Omkring 4% af de danske elever ligger under Niveau 1. Her har vi altså en udfordring. Disse elever vil have meget svært ved selvstændigt at udarbejde digitale produkter. 4% er dog ganske få sammenlignet med de andre europiske lande.
Ca 17% ligger på niveau 1 og langt størstedelen – 46% – af de danske elever ligger på niveau 2. Vi har 30% som ligger på niveau 3, og kun 2% på niveau 4. 2% er faktisk lidt dårligere end mange af de andre lande, men det er ikke en signifikant forskel. Det tyder altså helt generelt på at vores danske elever faktisk er fint med, når vi sammenligner os med de andre lande. Nogen vil nok sige det er flotte tal, men jeg falder ikke bagover af begejstring. Jeg mener vi bør have langt flere op på niveau 3, for det er altafgørende at vores unge mennesker er i stand til at forholde sig kritisk til medierne, og det er faktisk – ud fra undersøgelsens præmisser – først på niveau 3 man kan det.

Drenge og piger
Undersøgelsen viser at der er en lille forskel mellem piger og drenge i forhold til IT kompetencer. Pigerne har i snit 12-15 point mere end drengene. Umiddelbart ser jeg ikke denne forskel som særlig stor. Og undersøgelsen viser da også, at når det kom til de mere “it nørdede” kompetencer, så er der en tendens til at drengene er en smule stærkere end pigerne.

Socioøkonomi
Undersøgelsen peger på at forældres job gør er forskel på børns/elevers IT kompetencer. Elever blandt de socioøkonomisk lavest stillede, har generelt lidt svagere IT kompetencer end dem fra det midterste (socioøkonomiske) felt. Jeg er ikke umiddelbart forbavset over dette resultat, men det gør det jo ikke mindre interessant. Vi bliver i undervisningen af vores børn og unge nødt til at være bevidste om denne problemstilling.

De danske skoler
Det viser sig at der ikke er en særlig stor spredning blandt de danske skoler. Der var kun ca 200 points forskel fra den skole som klarede sig dårligst, til den som klarede sig bedst. Og selv de skoler som klarede sig dårligst, var stadigvæk bedre placeret end gennemsnittet for mange andre lande (fx Tyrkiet). Jeg er glad for at der ikke er nogen skoler/områder i Danmark som falder helt igennem. Det havde jeg nok frygtet.

Lærerne
For mig er de resultater der omhandler lærerne mest interessante. Ikke fordi jeg ikke ser elevresultaterne som vigtige, men det er lærerne som har mulighed for at gøre en forskel. Vi skal have flere elever op på niveau 3 og 4, og det gøres kun ved at bruge digitale læremidler aktivt i undervisningen.
Det viser sig i undersøgelsen at lærerne er ganske positive overfor IT i undervisningen. De har stor tiltro til egne kompetencer, og anvender IT i undervisningen. 40% bruger det hver dag og yderligere 39% mindst en gang om ugen. Det er interessante tal, som viser at IT bliver brugt i undervisningen. Men det spændende spørgsmål er så hvordan lærerne bruger det, og det har undersøgelsen heldigvis også undersøgt.

Det er en klar tendens at IT i undervisningen oftest bliver brugt som præsentationsværktøj i forbindelse med lærerens fremlæggelse, og det viser sig også at det er i de mere traditionelle undervisningsformer at IT bliver brugt mest. IT bliver altså ikke brugt særlig meget  i de elevcentrerede, samarbejdende og undersøgende undervisningsformer. Dette er jeg rigtig ked af at læse, for IT er jo netop et meget stærkt værktøj i disse sammenhænge. Det lugter desværre alt for meget af at vi stadigvæk bare ”sætter strøm til bogen” i undervisningen af vores skoleelever. Vi bruger pc’en til at skrive stile, vi bruger Smartboardet som en god gammeldags kridttavle, vi bruger computer og projekter som “overheadprojektor”, vi læser bøger på pc’en/tabletten. Altså en ikke særlig innovativ tilgang.

Jeg håber denne undersøgelse kan være med til at gøre en forskel på dette område. Det er tydeligt at mange skoler er rigtig godt med, og allerede nu bruger IT i undervingenen på fantastiske måder. Men der er desværre stadigvæk alt for mange skoler og lærere som ikke udnytter det store potinetale. Digitale læremidler kan være med til at skabe en tiltrængt pædagogisk opdatering af undervisningen i vores folkeskoler. Vi skal have virkeligheden ind i klassen. Vi skal ramme elevernes verden (også elevernes online-verden). Vi skal lade dem kommunikere online med hinanden både i og uden for skolen. Vi skal støtte eleverne i at skabe kontakt til andre skoler nationalt og internationalt. Vi skal gøre vores elever og unge mennesker til kritiske bevidste brugere i den medieverden de bliver en del af.

At få vores elever op på et højere IT kompetenceniveau sker ikke af sig selv. Vores lærere er den vigtigste faktor i denne sammenhæng, og derfor skal der på vores skoler: Gennemføres efteruddannelse, oprettes ERFA-grupper, skabes mediepatruljer og de IT-ildsjæle der jo er derude skal bruges i så stort et omfang som overhovedet muligt.